Kroppens hormoner
Kroppen består af flere milliarder celler, og for at de kan virke sammen som en organisme, må de kommunikere med hinanden. En stor hærs vigtigste opgave er at kommunikere, for ingen krig kan vindes, hvis hver enkelt soldat gik solo – de vil med sikkerhed modarbejde hinanden. Derfor er det første man skyder efter i en krig, fjendens kommunikation.
Endokrin kirtel
Endokrin betyder “indeni” og det betyder at hormonet sende ind i blodbanen.
Exokrin kirtel
“Exo” betyder “ud af”. En exokrin kirtel sender stoffer ud af kroppen. fx. sved, tårer, mælk. Fordøjelsesenzymer udskilles også exokrint, fordi “inde” i tarmen og maven er faktisk uden for kroppen.
Bugspytkirtlen er både endokrin og exokrin.
Nervesystem vs. hormoner
Der er to overordnede kommunikationssystemer i kroppen. Hormoner og nerver.
Nerver sender elektriske signaler direkte fra afsenderen til modtageren(målcellen). Det kan fx være hvis kroppen registrerer at vi er ved at falde, og nervesystemet sender signal ud til de rette muskler, der modvirker faldet, ved at trække sig sammen. Det sker i tæt kontakt med synsnerverne og det motoriske center i lillehjernen. Nerveceller forbinder sig direkte med målcellerne, og virker præcist og hurtigt. Vi vil arbejde med nervesystemet i biologi B og A.
Hormoner virker langsommere og signalerne sendes igennem blodbanen.
Hormoner
Hormonerne er kemiske signalstoffer, der overfører information igennem blodbanen fra de endokrine kirtler til de hormonpåvirkelige målceller (receptorer).
Hormoner kan fx øge den hastigheden enzymer og andre proteiner dannes. De kan fortælle os hvis vi skal tisse, hvis kroppen skal danne mælk eller vi bliver forelskede.
Hormonerne transporteres med blodet til alle dele af kroppen, så de når forbi alle celler, men kun de celler som har receptorer for hormonet vil reagere på signalet – vi kalder dem målceller. Hver receptor reagerer på ét helt bestemt hormon – vi siger den er specifik. Det er som når en nøgle og en lås passer sammen.
Hvis fx nyrerne (kirtel) danner EPO vil det sende signal til målcellerne i marven i knoglerne, hvor der er receptorer der registerer EPO’en. EPO giver målcellerne i knoglemarven besked om at producere flere røde blodlegemer.
Hormoner kan være både polære og upolære, og fordi blodet også er polært opløses og transporteres polære hormoner let.
De polære vandopløselige hormoner som adrenalin, noradrenalin og peptidhormoner (fx insulin og glukagon) er opløst i blodplasma og transporteres frit i blodbanen og ud gennem kapillærvæggen til målcellerne.
Da de er polære, kan de ikke trænge igennem cellemembranen på målcellerne, og derfor sidder receptorerne også på målcellens overflade.
De upolære hormoner som testosteron og østrogen transporteres rundt med transportproteiner fordi de ikke kan opløses i det polære blod. Hormonerne kan trænge igennem den upolære cellemembranen til målcellerne, hvor receptorerne sidder inde i cellen.
Test din viden – Kryds og tværs (Print)