Forurening med miljøfremmede stoffer
En stor del af tungmetallerne og de miljøskadelige stoffer fra spildevand og røg fra kraftvarmeværker er vi gode til at fjerne så det ikke når ud i naturens kredsløb. Regnvand fra veje, urenset spildevand fra spredt bebyggelse og ulovlig brug af miljøskadelige stoffer udgør stadigvæk et problem. Nogle stoffer nedbrydes hurtigt, mens andre kan cirkulere i fødekæder i årtier. Stoffer der blev forbudt i 1960’erne kan måles i blodet hos voksne danskere i dag.
Problemet med tungmetaller som kviksølv og cadmium er, at de ophobes i fødekæderne, fordi de er fedtopløselige (upolære). De kan være opløst i vandet og derfra optages i alger, der bruger olie som oplagsnæring og et middel til at holde sig oppe ved vandoverfladen. Algerne ædes af næste trofiske niveau, som kan være dyreplankton (zooplankton), men tungmetallerne bindes og ophobes i dyrenes fedt og udskilles ikke så let, så meget føres videre til næste led i fødekæden. Derfor har dyr højere oppe i fødekæden højre koncentration af tungmetaller end planterne. Dyreplankton ædes af fx en skalle, som oplagrer i en endnu højere koncentration og sådan fortsætter det op igennem de trofiske niveauer. Den opkoncentrering igennem fødekæden kalder vi biomagnifikation.
Hvis vi vil undgå at spise organismer med højt indhold af tungmetaller skal man også tage levetiden i betragtning. Et menneske på 80 år har selvfølgelig haft flere år til at ophobe tungmetaller end en teenager på 15. Det samme gælder hvis man spiser en tun der kan blive 15-20 år gammel, eller sild der kan blive endnu ældre. Ophobningen hos et gammelt dyr kaldes bioakkumulation.
Er man gravid eller lidt bekymret for tungmetaller, så skal man spise langt ned i fødekæden, og helt unge individer. Hvis man ikke vælger at blive vegetar kan man vælge rejer, da de både lever kortere og er et trin længere nede af fødekæden.
Der findes stadigvæk tungmetaller i fisk og rovdyr i naturen, men problemet er faldende, fordi mange stoffer har været forbudt siden 1970’erne. Nogen af de stoffer der stadigvæk spøger er sprøjtemidlet DDT der endnu bruges i mange afrikanske lande og en vis grad østeuropæiske lande. Kræftfremkaldende dioxiner fra danske kraftværker og PCB, findes stadig i byggeri før 1970, hvor det blev forbudt. Tungmetaller udgør ikke en stor fare i Danmark, men som gravid bør man alligevel være ekstra varsom overfor rovfisk langt oppe i fødekæden.
I diagrammet ses kviksølvindholdet i fisk. De fisk med højt indhold lever længe (bioakkumulation) og er højt placeret i fødekæden (biomagnifikation).
Hvordan måler man om noget er giftigt?
Vi kan af etiske grunde ikke teste giftigheden på mennesker, så vi bruger dyr som reagerer på giftstofferne, og så antager vi der er en lignende effekt på mennesker.
Når man skal måle giftigheden af et stof, bruger man af etiske årsager ikke mennesker, men dyr. Et LC50-forsøg som i figuren tilsætter man giftstoffet i forskellige koncentrationer, og når man når en koncentration hvor 50 % af forsøgsdyrene (her dafnier) er døde, har man sin LC50 værdi. Det tal giver et fingerpeg om farligheden, selvom giften kan virke anderledes på mennesker.
Hormonforstyrrende stoffer
Pesticider, PCB, dioxiner, tributyltin (TBT), østrogener og østrogenlignende stoffer er stoffer der er kommet fokus på de sidste 10 år, fordi det kan påvirke mennesket ligesom vores egne hormoner og skade organismen og især kønsudviklingen. Den stigende dårlige sædkvalitet hos mænd mener mange skyldes disse stoffer. Mistanken mod stofferne er opstået, fordi man har fundet hunsnegle med en penis og andre misdannede kønsorganer hos dyr, som har været påvirkede af stofferne. Vi ser at alligatorers kønsorganer er mangelfuldt udviklet i Apopkasøen i Florida, og når de østrogenligenden stoffer virker på mange forskellige dyr, så antager man at det også vil påvirke mennesket. Derfor er man i gang med at forbyde flere stoffer, og renseanlæggene sender vandet i efterklaringstankene igennem kraftig UV-lys, der ødelægger de østrogenlignende stoffer. Læs hvordan stofferne skader under sexologi.
Østrogen. Mange af de hormonforstyrrende stoffer har det til fælles at de virker som det kvindelige kønshormon østrogen.