Springlag og iltsvind i fjorden
Springlag opstår når det lette ferske vand fra fx Skjern å møder det tunge saltholdige vand fra Vesterhavet. Det ferske vand lægger sig øverst og det er iltholdigt pga. diffusion af ilt fra atmosfæren og fotosyntesen fra bundplanter og alger.
Det tunge saltholdige bundvand lægger sig nederst hvor der ingen lys er. Derfor tilføres der hverken ilt fra planter (ikke lys til fotosyntesen) og der diffunderer ingen ilt fra overfladen. Derimod bruger bakterier ilten til at nedbryde døde alger som synker til bunden. Det kan skabe iltsvind.
Videoen viser springlagets betydning for iltforholdene i fjorden.
Liglagen i Øresund i sensommeren hvor der er varmt og næsten ingen strøm. Foto KØ
Sådan dør en fjord i tre trin
1. Balance
Fjorden er i balance. Iltindholdet er højt i de øverste vandlag pga. fotosyntese og ilt fra atmosfæren.
Ved bunden ligger iltindholdet mellem 4 og 2 mg/L og det er tilstrækkeligt for fisk og bunddyr.
I bundsedimentet når ilten ned i den øverste aerobe del. Det giver gode forhold for orm, muslinger og krebsdyr.
2. Liglagen
I de øverste vandlag er iltindholdet fortsat højt.
Under springlaget er iltindholdet faldet til under 2 mg/L og vi har officielt iltsvind.
Hele bunden er nu anaerob og kun de anaerobe bakterier kan leve. Nogle bakterier omdanner sulfat til det giftige hydrogensulfid (H2S). Det er deres måde at få ilt på.
Heldigvis når det ikke op i vandet endnu. Et hvidt lag af bakterier danner et “liglagen” og de spiser H2S og får energi ud af det.
H2S omdannes til det uskadelige svovl.
3. Bundvending
Liglagenet kan ikke holde
H2S tilbage og det bobler op igennem vandet. Dyr som muslinger der ikke kan nå at slippe væk vil dø. Fisk flygter eller dør.
Bundvendinger sker hver sommer i mange danske fjorde, men forholdene bliver gode igen når blæsten ilter vandet og blander det iltholdige overfladevand med det iltfri bundvand.
Ringkøbing fjord lider sjældent af bundvending, fordi der næsten altid blæser.