Genopretning af forurenede søer
Mange søer i Danmark er eutrofe, men mange søer er blevet renere de sidste 30 år ved forskellige tiltag. For at vide hvordan man kan gribe ind i søens økologi skal vi vide hvordan søens beboere påvirker hinanden.
Figuren herunder skal læses lodret. Hvis vi starter fra venstre er der få fredfisk, mange rovfisk, mange zooplankton, lidt klorofyl (alger), høj sigtdybde og bundplanterne vokser på dybt vand. Det er en oligotrof sø. Skalaen er fosforindholdet og den ses i bundne af figuren. Jo længere vi bevæger os mod højre, jo mere fosfor (begrænsende faktor) findes der i søen.
Forklaring af figuren
Fredfisk som skaller og brasen holdes nede af gedder.
Jo mere eutrof søen bliver, jo flere fredfisk kommer der, fordi rovfisk får sværere ved at jage. De bliver mange og små, fordi de kæmper om føden - det kaldes et tusindbrødresamfund.
Rovfisk som gedder, sandart og aborrer over 15 cm klarer sig bedre i en ren sø.
I en eutrof sø klarer rovfisk sig dårligere. Fx bliver aborrerne aldrig store nok til at spise andre fisk (Piscivor).
Zooplankton i forhold til phytoplankton er højt. vandlopper og dafnier er store og græsser algerne væk.
Tilførslen af fosfat giver så høj algeopblomstring af zooplankton ikke kan følge med og de bliver spist af de mange fredfisk. Zooplankton bliver også mindre, så de lettere kan gemme sig fra fredfiskene.
Klorofylmolekyle
Sigtdybde er afstanden man kan få øje på en sigteskive når man sænker den ned i vandet. Altså et mål for hvor klart vandet er.
Algerne er begrænset af den manglende fosfat, som er den begrænsende faktor i de fleste søer.
Fosfat giver stor algevækst
Hvis undervandsplanterne vokser på dybt vand fortæller det os at sigtdybden er god, og har været det igennem længere tid. Bundplanter er en nøgle til gendannelsen af en ren sø.
Igennem de sidste 20 år har man afprøvet en lang række tiltag for at vende den dårlige cyklus til en ren oligotrof sø. Grundlæggende er tanken at gribe ind biologisk eller kemisk i en eller flere trofiske niveauer, for at ændre søens økologi.
Metoder
Figuren viser hvilke indgreb biologer har afprøvet i danske søer. Især metoder som opfiskning og udsætning, som rammer skallerne, har været brugt. Ingen af metoderne har været en 100 % succes, men man har med held kombineret flere forskellige metoder.
| Metode | Hvordan det virker | Eksempler |
Biotisk | ||
| Fjernelse af sediment | Sediment indeholder store mængder fosfat som giver en intern belastning af søen. | Brabrand sø |
| Opfiskning af fredfisk | Mindsker prædationstrykket på zooplankton. | Væng sø og flere andre steder |
| Udsætning af rovfisk | Mindsker antallet fredfisk og skubber på det gode kredsløb | Udbyover Sø |
| Udplantning | Plantning af bundplanter, som skubber på den gode cyklus i søen. | Engelsholm sø |
| Kunstige habitater | Grene lægges i søen for at skabe skjulesteder for gedder. | Viborg Nørresøen |
| Gydereder | Kviste og gamle juletræer lægges ud i søen. Fredfisk lægger æg på dem, og de tages op og brændes i maj-juni. | Indre søer, København |
| Abiotisk | ||
| Iltning af bundvand | Fosfat bindes under aerobe forhold | Hald Sø |
| Tilsætning af nitrat | Ilter sediment og øver omsætning af organisk stof | Lyng Sø |
| Tilsætning af aluminium | Øger binding af fosfat | Sønderby sø |
| Begrænsning af udledning af fosfat og nitrat | Begrænser algevækst | Næsten alle søer i Danmark |
Desuden kan du finde information i rapporterne:
og
Danske søer og deres restaurering
Desuden har websiden Søhåndbogen mange informationer. Fiskepleje.dk har lavet et kort over danske søer (under rekonstruktion 2023), hvor man kan se rapporter. Der er endnu ikke mange søer med.