Fedt (lipid)

Fedt fungerer i kroppen som et vigtigt energidepot, der samtidig isolerer mod kulde. 

Energi

1g fedt indeholder nemlig ca. 38 kJ, hvor 1g kulhydratleverer mindre end det halve, ca. 17 kJ. Fedt er således en effektiv måde at oplagre energi på, da det dels indeholder over dobbelt så meget energi som kulhydrat. 

Fedtlager

Nogle planter bruger olie som oplagsnæring. Fordelene ved at oplagre energi i form af fedt er at det fylder mindre fordi energien er mere koncentreret.

Fedtets kemi

Fedtstoffer er som kulhydraterne opbygget af carbon (C), hydrogen (H) og oxygen (O). De indeholder mange CH-grupper, som er upolære eller vandskyende. Derfor kan fedt og vand ikke blandes.

Umættet fedt får vi især fra planter og fisk, men palme- og kokosolier danner dog mættet fedt. Derimod indeholder fugle og pattedyr, fedtstoffer med mange mættede fedtsyrer.

Triglycerider

De fleste fedtstoffer er triglycerider, som er opbygget af glycerol og fedtsyrer. Der er som regel tre fedtsyrer på et glycerolmolekyle. Fedtsyrer er specielt interessante for os, for det tyder på at kostens indhold af mættede fedtsyrer har betydning for, at vi udvikler åreforkalkning og andre hjerte-kar sygdomme.

Figuren viser et triglycerid med tre fedtsyrer. Den øverste fedtsyre er mættet fordi den ikke har dobbeltbindinger. Nummer to er mono-umættet fordi den har én dobbeltbinding og typen kaldes omega 9 fordi dobbeltbindingen sidder på 9’ende binding talt fra enden. Husk at omega er sidste bogstav i det græske alfabet, og her tæller vi også fra slutningen. Den tredje fedtsyre er en omega-3 fedtsyre, og regnes som en af de sundeste umættede fedtsyrer som vi især får fra fisk.

Kolesterol

Cellernes membraner er opbygget af et dobbelt fedtlag, og mange hormoner har kolesterol som grundskelet. Kolesterol er et fedtstof, der kun findes i dyr. Det hører til en stofgruppe kaldet steroider, hvor molekylerne er bundet sammen i en helt speciel ringstruktur.

Kolesterol har mange funktioner:

– Det gør cellemembranen elastisk

– Det er byggesten for kønshormonerne og hormonerne fra binyrerne

– Det indgår i dannelsen af galdesaltene.

Kolesterol

Kolesterol er farligt, og det er det måske også, men vi har også brug for kolesterol. Vi får det fra kosten fra især kød, men vi danner det også selv.

Det er en del af vores cellemembraner, hvor de placerer sig mellem fosfolipiderne (se figur). Desuden omdannes kolesterol også til visse hormoner – fx østrogen.

Fedt og sundhed

Umættet fedt

Det har samtidig vist sig, at regelmæssig indtagelse af fede fisk (tun, sild, makrel mm.) har en gavnlig effekt på fedtstofskiftet, og dermed mindskes risikoen for hjertekarsygdomme. Det skyldes nogle specielle umættede fedtsyrer, som findes i fede fisk. Fisk bør være en vigtig del af en varieret dansk kost, idet de ud over vitaminer og mineraler giver os de vigtige umættede fedtsyrer (omega-3 fedtsyrer).

Indtagelse af omega-3 fedtsyrer sænker kolesterolindholdet i blodet. Hertil kommer, at omega-3 fedtsyrerne nedsætter blodets evne til at størkne, hvilket kan nedsætte risikoen for dannelse af blodpropper.

Fiskeolier er sunde, men netop de fede fisk kan indeholde miljøfremmede stoffer og tungmetaller, som er sundhedsskadelige. Det har gjort mange forbrugere betænkelige ved at spise fisk.

Betegnelsen omega-3 er en betegnelse, der dækker over, at den første dobbeltbinding i en umættet fedtsyre sidder ved det tredje carbonatom i fedtsyren. Der tælles fra den ende, hvor molekylets metylgruppe (CH3-) sidder.

Mættet fedt

Maks. 10 % af vores energi må komme fra mættet fedt fordi det mistænkes for at give hjerte-kar-sygdomme.

Mættet fedt er normalt animalsk, men det findes også i kokos.

Nyere forskning har dog sået tvivl om mættet fedt nu er så skadeligt. Hvis, man undgår mættet fedt er det ikke sikkert man lever sundere, for det kommer an på hvad man spiser i stedet for. Her skal der ikke vælges sukker, men omega-3 fedtsyrer og fuldkorn. Spørgsmålet er komplekst og du kan nørde mere i det her.

Mættet fedt har ingen dobbeltbindinger. Mættet fedt kan også ofte kendes på at det er på fast form som vi kender det fra fedt på kød og smør.

 

Anbefaling til fordeling mellem mættet og umættet fedt

  • Mindre end 10 energiprocent (E%) anbefales at komme fra mættet fedt
  • Anbefalet enkeltumættet fedt: 10-20 E%
  • Det anbefales at indtage 5-10 E% flerumættet fedt.
  • mindst 1 E% anbefales at komme fra omega-3 fedtsyrer

Mandler og nødder indeholder store mængder umættet fedt og regnes som sunde.

Skip to content