Kan vi indhente den tabte søvn i løbet af ugen?

Svaret er ja og nej, men mest nej.

Resultat:

Nu kommer vi til mit yndlings eksperiment. Det her er det mest relevante spørgsmål at få besvaret, for det er selvfølgeligt undersøgt eksperimentelt.

Forsøgsgruppe: 34 unge 15-17 år

Tidsrum: 9 nætter

Først sov de alle 2 nætter i 10 timer så de var udhvilede til forsøget.

5 nætter var de delt op i tre grupper

  • En gruppe som sov 5 timer, og de blev dårligere og dårligere igennem hele ugen. 4½x nedsat opmærksomhedsfunktion da de nåede til fredag.
  • En gruppe som sov 7,5 timer, og deres opmærksomhed blev nedsat 3½ x fredag til onsdag
  • Den sidste gruppe blev smidt i seng i 10 timer og sov mellem 8 og 9½ time som var deres søvnbehov.

Nu skulle de alle sove 10 timer i weekenden for at se om de kunne indhente de forsømte.

  • 5 timers gruppen kunne ikke indhente den tabte søvn.
  • 7,5 timers gruppen kunne faktisk godt indhente det forsømte. Yay! Tænker du måske, men overvej lige hvad du jubler over. Du er træt 6 ud af ugens 7 dage med nedsat hjernefunktion (og så har jeg slet ikke nævnt effekten på sundheden)!
graf over søvn i løbet af ugen som viser at man har svært ved at indhente manglende søvn i weekenden

Figur efter Birgitte Rahbek Kornum. Forstå din søvn. 2019.

Estimating adolescent sleep need using dose-response modeling. Short MA, Weber N, Reynolds C, Coussens S, Carskadon MA. Sleep. 2018;41(4)

Nu ved du hvad du skal gøre, men det kræver gode søvnvaner at få det gjort. Det er svært. En knivskarp bog i det emne er Atomvaner af James Clear (Findes også som lydbog på e-reolen).

Skip to content