Blodkredsløbet
Blodkredsløbet består af hjertet og et forgrenet system af blodårer. Hjertet er en kraftig, hul muskel bestående af specielle forgrenede muskelceller, som bevirker at hjertet trækker sig rytmisk sammen. Menneskehjertet er opdelt i fire kamre, to forkamre og to hjertekamre. Blodstrømmen gennem hjertet er ensrettet, hvilket er sikret ved nogle klapper, der forhindrer blodet i at løbe tilbage.
Hjerterytmen
Hjertet pumper blodet rundt ved rytmiske sammentrækninger. I hvile trækker hjertet sig sammen 60-80 gange i minuttet. Sammentrækningerne kan mærkes i arterierne (pulsårerne) som pulsen. Den mængde blod, der pumpes ud af hjertet pr. slag, kaldes slagvolumen og er i hvile ca. 70 ml, mens den under arbejde kan stige til ca. 200 ml. Ganger man pulsen med slagvolumen fås en størrelse, der kaldes minutvolumen. Det er den mængde blod, der pumpes ud af hjertet pr. minut. Sammenhængen ser sådan her ud:
Slagvolumen x puls = minutvolumen.
Hjerterytmen udgår fra et specielt område i højre forkammervæg, som kaldes sinusknuden. Her reguleres hjerterytmen af nerveimpulser fra centralnervesystemet.
Det store og lille kredsløb
Vi deler kredsløbet op i et stor og et lille kredsløb. I det store kredsløb pumpes iltet blod fra venstre forkammer ned i venstre hjertekammer. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i aorta (hovedpulsåren) og herfra ud i kroppen via kapillærerne til venerne, og tilbage til højre forkammer. Blodet har nu afgivet O2 og modtaget CO2 fra cellerne. Det lille kredsløb fører afiltet blod fra højre forkammer til højre hjertekammer, og herfra føres det videre ud til lungerne, hvor CO2 afgives og O2 optages, og herfra tilbage til venstre forkammer.
Hjertemusklen
Hjertemusklen har sit eget blodkredsløb. Ved aortas rod udgår to arterier (kranspulsårerne) som forsyner hjertemusklen med blod udefra. I hvile pumpes ca. 250 ml blod i minuttet ud til hjertet.
Kredsløbet (figur til højre)
Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i de store pulsårer, arterierne, under tryk. Arterierne er derfor stærke og elastiske for at kunne modstå trykket. Arterierne forgrener sig videre ude i kroppen i mindre blodkar, arterioler. Arterioler minder om arterier i opbygning, men er mindre elastiske og har mere muskelvæv. Musklerne kan snøre arteriolerne mere eller mindre til og på den måde regulere blodtilstrømningen til et bestemt område i kroppen. Fx vil musklerne afslappes i arteriolerne til benene, hvis du begynder at løbe, men samtidig vil musklerne strammes til maven så blodforsyningen nedsættes til fordøjelsen. Til sidst forgrener arteriolerne sig ude i kropsvævet et fint kapillærnet hvor blodet afleverer ilten.
