Er du blank på blodsukkerregulering anbefales det at du først læser om regulering af blodsukker og evt. også hormonregulering.
Wegovy er en vægttabsmedicin, som oprindeligt var til diabetikere (semaglutid), men viste sig at give vægttab. Det er et stof medicinalindustrien har været på jagt efter i årtier.
Helt enkelt sænker det craving efter mad og især fedtholdige fødevarer, og grundformlen i enhver vægtregulering er at forbrænde mere end man indtager.
GLP-1 registreres i hjernen hvor det gør os mindre sultne og giver øget mæthed i længere tid. Ja, mindre sulten og mæthed er faktisk ikke det samme. Helt konkret tømmes maven langsommere ned i 12-fingertarmen og en fyldt vom giver os en mæthedsfornemmelse.
GLP-1 giver også signal til hypotalamus i hjernen, som regulerer appetit og stofskifte, og så påvirker det belønningssystemet (VTA), så det udskiller mindre dopamin. Dopamin udskilles fx når vi kikker på en doughnut og forestiller os hvor lækkert den vil smage. Når udskillelsen af dopamin mindskes, vil man sandsynligvis lade den stå og sende fadet videre.
Når vi spiser udskiller tyndtarmen GLP-1
GLP-1 transporteres med blodbanen og når alfa og betacellerne i bugspytkirtlen.
GLP-1 øger udskillelsen af insulin og dermed en sænkelse af blodsukkeret.
GLP-1 hæmmer udskillelsen af glukagon og fastholder dermed et lavere blodsukker.
GLP-1 findes i Wegovy og det virker på samme måde. Forskellen er at Wegovy virker i over en uge inden det nedbrydes.
Wegovy er efterligning af et hormon kaldet GLP-1, og som andre hormoner sender det signaler til målceller i kroppen. Det produceres i tyndtarmen når der kommer næringsstoffer ned i tarmen, og det sender signal til målcellerne i bugspytkirtlen, hvor de binder sig på de specifikke receptorer på overfladen af alfa og betacellerne i de langerhanske øer for at sænke blodsukkeret.
Betacellerne, producerer insulin og sænker blodsukkeret, og GLP-1 øger udskillelsen af insulin og dermed fjernelsen af glukose fra blodbanen. Blodsukkeret falder. Det sker også naturligt efter indtag af mad, men GLP-1 booster processen. Insulinreceptorer findes også i hjernen, lungerne, hjertet og blodkar.
GLP-1 giver mæthedsfølelse, lavt blodsukker gør os sultne, men hvordan hænger det sammen? Mætheden som man opnår ved at tage GLP-1 kan netop være årsagen til at kroppen ikke føler behov for at udskille glukagon og hæve blodsukkeret.
Alfacellerne, som danner glukagon, frigiver kulhydratet glykogen, når blodsukkeret er lavt og hæver blodsukkeret. (GLP-1 er en forkortelse af Glucagon-Like Peptide). GLP-1 binder sig også til receptorer på alfacellerne, men de hæmmer udskillelsen af glukagon og dermed at blodsukkeret stiger.
Alt i alt sænker GLP-1 blodsukkeret hos patienten.
Ting i kroppen som øger sult:
Øger mæthed:
- Lavt blodsukker
- Svingende blodsukker
- Søvnunderskud
- Tom mave
- Stress (udskillelse af langtidsstresshormonet kortisol)
- Højt blodsukker
- Udhvilet
- Protein
- Fibre (optager vand og udspiler mavesækken)
- Fyldt mavesæk
- Indtag af fibre (optager vand som udspiler mavesæk)
- Vand (udspilet mavesæk)
- Langsom spisning. Det varer 15-20 minutter før hjernen registrerer mæthed.
- Fyldte glykogendepoter i muskler og lever
Men hvorfor nedsætter det appetitten?
Dopamin
Wegovys slankende effekt opdagede man ved en tilfældighed, fordi GLP-1 blev udviklet til at behandle diabetespatienter, men så viste det sig at have denne indbringende sideeffekt. Man prøver stadig at forstå hvordan, men man har nogle bud.
GLP-1 har receptorer flere steder i kroppen.
Tarmen, hvor GLP-1 dannes, er i konstant dialog med hjernen, og i hypotalamus kan de ændre trangen til sukkerholdig mad.
Forventningen om sukker og fedt giver hjernen en belønning ved udskillelse af dopamin, som forstærker trangen til at tømme hele bøtten af is. Den gode følelse får os også til at huske det og gentage den usunde vane. Det virker tåbeligt, men det er fordi hjernen stadig er programmeret til at forhindre os i at dø af sult, og ved at belønne og forstærke spisning af sød og fed mad, så indtager vi flere kalorier. Sult er ikke længere et problem for os i størstedelen af verdenen, og derfor kan den overlevelsesmekanisme ironisk nok tage livet af os ved at give os overvægt og risiko for blodpropper.
Wegovy mener man nedsætter udskillelsen af dopamin, og dermed trangen til at spise, men det er komplekst spil hvor neurotransmitterstofferne serotonin og noradrenalin er også tandhjul i reguleringen.
Hvorfor var det svært at lave wegovy?
Men hvor svært kan det være at danne et peptidhormon der aktiverer receptorerne, når det allerede kendes fra kroppen? Det er faktisk heller ikke svært, men det som skaber problemer, er at undgå at det nedbrydes for hurtigt og mister virkningen for hurtigt.
Hvorfor skal det tages med indsprøjtning? GLP-1 er det peptidhormon, og hvis det blev indtaget som tablet, så vil peptidase som tilsættes i 12-fingertarmen nedbryde det. Man er ved at udvikle en variant, som ikke genkendes af peptidase, men stadig genkendes af receptorerne.
Er det ikke snyd?
13,6 % af danske voksne er svært overvægtige og tallet er stigende. Man har altid skulle kæmpe sig til vægttab, men nu kan en sprøjte (og måske snart en pille) og en god portion penge (det er dyrt) klare overvægten uden hård træning og skulle gå sulten i seng.
Vi kæmper en ulige kamp. Vi kæmper mod en fjende som aldrig har været sværere at modstå og det er madens design. Æblerne er blevet sødere, rugbrød indeholder mere fedt, sodavand indeholder mere sukker og der er færre fibre i maden så vi ikke så hurtigt bliver mætte. Fødevareproducenter lever af at vi spiser så meget som muligt. Så sælger de mere. Igennem millioner af små justeringer er vores fødevarer fintunet til at smage bedst muligt, og på en måde så vi spiser mest muligt. Maden er designet, så det tricker belønningssystemet i hjernen ved at give en overstimulering af nydelse og tilfredshed.
Vi kæmper en ulige kamp. Vi kæmper mod en fjende som aldrig har været sværere at modstå og det er madens design. Æblerne er blevet sødere, rugbrød indeholder mere fedt, sodavand indeholder mere sukker og der er færre fibre i maden så vi ikke så hurtigt bliver mætte. Fødevareproducenter lever af at vi spiser så meget som muligt. Så sælger de mere. Igennem millioner af små justeringer er vores fødevarer fintunet til at smage bedst muligt, og på en måde så vi spiser mest muligt. Maden er designet, så det tricker belønningssystemet i hjernen ved at give en overstimulering af nydelse og tilfredshed.