Abort og prævention
Spontan abort
Det kaldes abort, når en graviditet afbrydes, inden fosteret er levedygtigt. Et foster kan i dag overleve, når det er ca. 24 uger gammelt. Der sker spontant aborter og årsagen er ikke altid kendt. Det kan skyldes genetiske fejl, så fosteret er så medtaget at det ikke er levedygtigt. Infektioner, fald og slag kan også være årsagen. 10-15% af alle graviditeter ender med en spontan abort, men ofte opdager kvinden det ikke, fordi det sker så tidligt.
Dagen-derpå-metoder
Går kondomet går i stykker eller har man dyrket usikker sex uden prævention, kan man tage fortrydelsespiller. Det er 4 kraftige hormonpiller, og bør undgås, da de kan give uregelmæssige blødninger. Der er en stigende brug af pillerne Danmark.
En anden abortmetode er en spiral der sættes op i livmoderen senest 5 dage efter ubeskyttet sex, eller kvinden kan tage dagen-derpå-piller allersenest 72 timer efter samleje.
Provokeret abort
Provokeret abort er en afbrydelse af graviditeten, hvor fosteret fjernes med en bevidst indgreb. Det skal ske inden 12 uge, men man kan ofte få dispensation til at få foretaget det senere, hvis man søger om det. Frem til 8. graviditetsuge kan fosteret skrabes eller suges ud, eller fjernes medicinsk. Efter 8. uge kan det kun ske ved operativt. Ved senere aborter er der tale om igangsættelse af en egentlig fødsel. Her får kvinden prostaglandiner som sætter veer i gang. Det giver store etiske overvejelser og svære følelsesmæssige reaktioner i gang, når der er tale om en fødsel. Antallet af aborter har været stigende de sidste 10 år.
Man udnytter viden om hormoner ved medicinsk abort, hvor kvinden indtager 3 piller med antihormon, der blokerer virkningen af progesteron, og der sker en menstruation hvor fosteret udstødes. Risikoen ved indgrebet er fare for blødninger i flere dage, der kræver udsugning.
Komplikationer og efterreaktioner ved abort
Man kan komme i tvivl efter en abort, og den psykiske sårbarhed er også tit stor i den første tid efter aborten, ligesom kvinden ofte er angst for at blive gravid igen.
Den fri abort blev indført i Danmark ved lov i 1973. Antallet af aborter i Danmark var i 1974 knapt 25.000, i 1990 var det faldet til ca. 20.500 og i 2000 lå det på ca. 16.000, men siden 2005 er der igen sket en stigning.
Prævention
Valg af prævention kommer de fleste til at tage stilling til. Kondom er det mest populære, fordi det som det eneste beskytter mod sexsygdomme. Men man skal vurdere sin livssituation før man vælger.
Har man en fast partner kan man sagtens vælge andet middel, er man meget glemsom skal man undgå mini-piller og nok også p-piller. Er der ”plads” til et barn i ens liv, så er det ikke nødvendigt at tage den mest sikre metode.
Vil man slet ikke have børn og er over 25 år er sterilisation en let løsning.
Kondom
Kondom er den eneste form for prævention, der beskytter både mod graviditet og sexsygdomme som fx Klamydia og HIV. Hvis det anvendes omhyggeligt, er der ca. 97 % sikkerhed for, at kvinden ikke bliver gravid. Det betyder samtidig en chance/risiko for ét ud af ca. 30 samlejer…
Sæddræbende midler
Sæddræbende midler ødelægger sædcellerne, så de ikke bevæger sig op i livmoderen. Det findes som creme og stikpiller. De har ikke stor sikkerhed, hvis de ikke kombineres med andre præventioner.
P-piller
P-piller er et populært præventionsmiddel. Det indeholder østrogen og gestagen (syntetisk udgave af progesteron). Grunden til at man ikke bruger almindeligt progesteron er fordi fordøjelsesenzymerne nedbryder det, men vi har ikke enzymer der genkender det syntetiske gestagen, men det virker som progesteron i blodbanen. Der er flere typer P-piller, kombinationspillen og flerfasepillen, men virkningen er grundlæggende den samme: De forhindrer ægløsning og dermed selvfølgelig graviditet. De højre koncentrationer af østrogen og progesteron i blodet påvirker hypotalamus og hypofysen ved negativ feedback, så der kun udskilles meget lidt FSH og LH fra hypofysen. Derfor modnes der ikke nye follikler.
Gestagen virker som progesteron, og giver ekstra beskyttelse ved at gøre slimet i livmoderhalsen sejt, så sædceller har svært ved at trænge ind til livmoderen. Går der mere end 36 timer, fra den sidste pille er taget, kan man ikke længere regne med at være beskyttet mod graviditet.
P-piller tages dagligt i 21 dage, og der holdes pause i 7 dage. I pausen kommer en blødning, og den 29. dag begynder man på en ny pakke piller.
Der er i dag få bivirkninger ved P-piller som kvalme, hovedpine, vægtstigning og depression, og der er en svagt øget risiko for blodpropper.
Minipiller
Minipiller indeholder kun gestagen, der gør slimen i livmoderhalsen sej og uigennemtrængelig for sædceller. Slimhinden i livmoderen ændrer sig også, så befrugtede æg ikke sætter sig fast, men der løsnes æg. Minipiller indeholder jo ikke østrogen til at stoppe FSH og modning af en follikel. Minipiller er for punktlige kvinder, for tages pillen ikke samme tidspunkt +/- 1½ time er man ikke sikret.
Spiral
Spiraler er T-formet og ofte lavet af plastik med kobbertråd viklet omkring. Den sættes op i livmoderen af en læge. Kobbertråden afgiver Cu2+-ioner, som blokerer enzymer, der sikrer at et befrugtet æg kan sætte sig fast.
En variant hormonspiralen, den afgiver langsomt gestagen, og virker på samme måde som minipillen.
Sterilisation
Den praktiske, men også permanente løsning når man ikke ønsker flere børn, er sterilisation. Man skal være over 25 og ikke ønske at få (flere) børn. Hos manden skærer man sædlederen over, så sædceller ikke transporteres videre fra testiklerne. Sædcellerne kun udgør ca. 1 % af en sædportion, vil han ikke mærke forskel ved udløsning. Hos kvinden er operationen mere omfattende, og man lukker for passagen til æggelederne, så sæden ikke kan komme frem til ægget. Det ubefrugtede æg opløses, og menstruationen vil foregå som normalt. Det er meget svært at blive gravid efter en sterilisation og kan kun ske ved et lægeligt indgreb.
Sikre perioder
Sikre perioder er en falsk varebetegnelse, der har mange børn på samvittigheden. Der er størst chance for graviditet i tidsrummet lige før og efter ægløsning. Ægget er befrugtningsdygtigt i op til 24 timer, mens sædcellerne kan leve i flere døgn. Hvis kvinden ellers har en stabil cyklus på 28 dage, og har ægløsning tæt på 14. dagen skal man undgå ubeskyttet samleje fra ca. 9. til 18. dagen i en menstruationscyklus.
Afbrudt samleje
Afbrudt samleje er, når manden trækker sig ud af kvindens skede, før han får udløsning. Grunden til at mange er kommet til verden ved den metoder er, at der alligevel overføres sæd inden udløsning. De cowperske kirtler afgiver en væske, der renser urinrøret lige før udløsning, og de kan indeholde sædceller.