Alkohol binder sig til nogle særlige receptorer kaldet GABAA-receptorerne. Når disse receptorer aktiveres, gøres hvilemembranpotentialet mere negativ og hyperpolariserer nervecellen, og herved bliver det svære for nerverne i hjernen at sende signaler. Gaba virker derfor hæmmende og kan binde sig til receptorerne og påvirker især lillehjernen der har mange GABA-receptorer.
Det påvirker også glatmuskelaturen igennem det parasympatiske nervesystem og resultatet bliver, at øjet bliver mere åbent, da regnbuehinden (iris) består af glatmuskulatur, dette kan medvirke at det enten bliver sværere for øjet at fokusere og man kan få et større overblik. Fokusområdet hvor man kan stille skarpt bliver dog mindre og feltet man kan fokusere bliver mindre jo mere alkohol man indtager.
Alkohol indsnævrer synsfeltet. Se effekten i denne animation.
Alkoholmolekylet er er polært og det gør det muligt for alkohol at bevæge sig frit rundt i vores krop.
Hvorfor er alkohol så godt til at trænge ind i kroppen? Alkoholmolekylet har både en del, der kan lide vand (polær), og en del, der kan lide fedt (upolær). Vores cellemembraner er bygget op af fosfolipid, der også har både en polær og en upolær del. Det betyder, at alkoholmolekylet let kan trænge igennem cellemembranen.
Da en stor del af vores krop består af vand, kan den polære del af alkoholmolekylet også blande sig let med vores kropsvæsker. Dette giver alkohol adgang til stort set alle celler i kroppen.
Det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år målt i liter 100 % ren alkohol. I 1916 blev alkohol beskattet med 1300 %.
Hvorfor er alkohol så forskelligt fra andre rusmidler? Selvom alkohol og andre rusmidler begge kan påvirke vores hjerne og krop, er der en stor forskel i den mængde, der skal til for at opnå en rus. For eksempel kan fem øl, der indeholder omkring 60 gram ren alkohol, få de fleste til at føle sig påvirkede. Til sammenligning vil 60 gram af stoffer som amfetamin, heroin eller kokain være en dødelig dosis.
Alkoholens relativt lave toksicitet gør det muligt at indtage større mængder uden at dø. Men det betyder ikke, at alkohol er ufarligt. Langvarigt og overdrevent alkoholforbrug kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
For at blive skæv af hash skal indtages 10 mg af det rusfremkaldende stof cannabinol (THC). Målt i vægt svarer det til, at der skal indtages 6.000 gange mere alkohol end hash for at blive påvirket. En dosis kokain er kun 10-12 mg. Betydningen af dette forhold vil vi komme ind på senere.
Kroppen skaffer sig af med ca. 8 gram alkohol pr. time. Dermed bliver vi i stand til rimelig præcist at beregne, hvor lang tid der går, inden en given alkoholmængde er ude af kroppen.
Hjernen består af milliarder af nerveceller, også kaldet neuroner. Disse kommunikerer med hinanden via små receptorer, der sidder på overfladen af cellerne. Alkohol påvirker en særlig type receptor, kaldet GABAA-receptorer.
GABAA-receptoren og alkohol
Omkring en femtedel af alle neuroner i hjernen har GABAA-receptorer. Når alkohol binder sig til disse receptorer, bliver nervecellernes aktivitet hæmmet. Dette betyder, at de ikke længere kan sende signaler så effektivt som normalt.
Alkohol og koordination
Lillehjernen er den del af hjernen, der styrer vores bevægelser og balance. Da der er rigtig mange GABAA-receptorer i lillehjernen, bliver denne del af hjernen særligt påvirket af alkohol.
Når alkohol hæmmer aktiviteten i lillehjernen, får vi svært ved at koordinere vores bevægelser. Det er derfor, vi bliver klodsede og kan have svært ved at gå lige, når vi har drukket for meget.
Alkohol og reaktionsevne
Udover at påvirke vores motorik, gør alkohol os også langsommere og mindre præcise. Når vi har drukket, tager det længere tid for vores hjerne at reagere på stimuli, f.eks. når vi spiller computerspil. Dette skyldes igen, at alkohol hæmmer aktiviteten i hjernen.
Kort sagt:
Alkohol påvirker hjernen ved at hæmme aktiviteten i nervecellerne. Dette fører til en række forandringer i vores adfærd, såsom nedsat koordination, langsommere reaktionstid og svækket dømmekraft.
Alkohol er gift for kroppen (toksisk). Organismen vil derfor forsøge at skaffe sig af med alkoholen så hurtigt så muligt. Dette sker i leveren, der er kroppens store kemiske fabrik. Her spaltes alkoholen af enzymer, så den ikke længere er virksom. Kroppen er i stand til at skaffe sig af med ca. 8 gram ren alkohol i timen.
Ud over nedbrydningen i leveren, vil ca. 10% af alkoholen blive udskilt med urin, sved og udåndingsluft uden at blive nedbrudt.
Alkoholen omdannes vha. enzymet Alkohol dehydrogenase til Acetaldehyd som er et giftigt mellemprodukt som giver stærke tømmermænd. Acetaldehyd dehydrogenase danner det videre til eddikesyre (ethansyne) som blot nedbrydes.