Alkohols effekt i hjernen
Alkohol kan få dig til at grine, eller græde. Det kan gøre dig frisk, eller gøre dig søvnig. Det kan styrke din selvtillid eller få dig til at opføre dig som et fjols. Hvordan kan alkohol have alle disse virkninger på folk? Hvis vi vil forstå hvordan alkohol påvirker vores humør og adfærd, må vi først forstå en smule af hvordan hjernen fungerer.
Den menneskelige hjerne er bygget af op mod 100 milliarder nerveceller, kaldet neuroner. Alle tanker, følelser og handlinger er resultatet af elektriske signaler som passerer frem og tilbage fra neuron til neuron. Disse neurotiske signaler har brug for hjælp fra kemiske signalstoffer kaldet neurotransmittere for at kunne passere fra neuron til neuron. Indtil nu har videnskaben fundet 60 forskellige neurotransmitterstoffer, men der er højst sandsynligt mange flere.
Forskellige neurotransmittere har forskellig effekt i hjernen. For eksempel er serotonin forbundet med humøret. Mennesker der lider af klinisk depression, mangler ofte serotonin i deres hjerner, og medicin som Cipralex kan hjælpe til at lysne depression ved at øge tilgængeligheden af serotonin i hjernen.
Elektriske signaler i hjernen bliver afsendt på følgende måde: neuronet som sender det elektriske signal, frigiver neurotransmitterstoffer, og neuronet som modtager det elektriske signal, modtager neurotransmitterstoffet på et sted som kaldes en receptor. Når neurotransmitterstofferne fra den første neuron kemisk binder sig til receptoren på det andet neuron, så sendes det elektriske signal. s. 43-47 i Fysiologibogen v2.
Neurotransmittere og receptorer virker som lås og nøgle. Der er mindst en receptor for hvert neurotransmitterstof. For eksempel kan en endorfin receptor kun blive aktiveret af endorfin, serotonin receptor kun aktiveres fra serotonin og så videre. Forskellige neuroner har forskellige receptorer på overfladen.
Hvad har det så med alkohol at gøre?
Alle stoffer, der påvirker humøret, har en effekt på hjernens neurotransmittersystem. Nogle psykoaktive stoffer påvirker specifikke neurotransmittersystemer, mens andre påvirker flere. For eksempel efterligner morfin neurotransmitterstoffet beta-endorfin, som er hjernens naturlige smertestillende stof. Morfin har en lignende struktur som beta-endorfin og binder sig til beta-endorfinreceptorerne, hvilket resulterer i smertestillende virkning og en følelse af velbehag. Koffein har en struktur, der ligner adenosin og påvirker adenosinreceptorerne ved at binde sig til receptoren i postsynapsen, som kroppens adenosin normalt ville gøre. Alkohol er anderledes, da det påvirker mange forskellige neurotransmittere i stedet for kun én. Årsagen til dette er kompleks.
Morfin og koffein er begge store molekyler. Neurotransmittere er også store molekyler. Morfin og koffein har deres effekt, fordi deres struktur ligner de naturlige neurotransmittere i hjernen. Alkohol derimod er et lille molekyle, og det ligner slet ikke et neurotransmitterstof, så hvordan påvirker alkohol så neurotransmittere?
Alkohol trænger ind igennem cellemembranerne og ændrer deres egenskaber. Det kan de fordi alkohol er et fedtopløseligt molekyle. Fedtsyrer (fosfolipider) er hovedbestanddelen i cellemembraner, og det gælder selvfølgelig også cellens neuroner. Alkohol kan således påvirke receptorerne på neuronernes overflade, og på den måde påvirke overførslen af neurotransmitterstoffer.
Effekten er alkohol på receptorerne og neurotransmitterne er veldokumenteret for flere neurotransmittere og deres dertilhørende receptorer. Effekterne ses på listen.
GABA
Glutamat
- Alkohol hæmmer glutamat receptorernes funktion så færre
Ca++ ioner trænger ind i postsynapsen.
Det medfører afslapning af muskulatur, mangelfuld koordination, snøvlende tale, stammen, hukommelsesforstyrrelser og blackout.
- Æter og kloroform har samme effekt på glutamat-systemet og har tidligere været brugt som bedøvelsesmidler.
GABA (gamma-aminobutyric acid)
- Alkohol forstærker GABA receptorernes funktion.
- Resultatet er afslappethed, mindsket angst og trang til søvn.
- Valium og opium har samme effekt på GABA systemet.
Dopamin
- Forventning om alkohol hæver hos mange dopamin-niveauet
- Det medfører opstemthed og stimulation. Derfor kan alkohol også opleves som opkvikkende.
- Kokain og amfitamin har samme effekter på dopaminsystemet.
Endorfin
- Alkohol hæver endorfin-niveauerne.
- Det er smertedæmpende
- Morfin og heroin har samme effekt på endorfin systemet.
Morfin og kokain er ”kemiske skalpeller”, fordi de er meget præcise i deres effekt i hjernen. Alkohol derimod er mere som en kemisk håndgranat, da det rammer mange af hjernens neurotransmittersystemerne, både hæmmende og fremmende.
Når folk drikker alkohol, bliver de livlige og opløftede, da ønsket om alkohol øger dopaminniveauet på samme måde som kokain, dog i større omfang. Alkohol kan også få folk til at føle sig afslappede og mindre hæmmede, da det forstærker GABA-receptorernes virkning ligesom valium. Denne virkning på GABA-receptorerne er også grunden til, at folk kan falde i søvn efter at have drukket alkohol eller taget valium.
Alkohol har også en smertedæmpende virkning ligesom morfin og frigiver endorfiner i hjernen, hvilket øger endorfinniveauet. Det skal bemærkes, at effekten af morfin er anderledes end alkohol, da morfin efterligner og binder sig til endorfiner, mens alkohol øger endorfinniveauet i hjernen.
Samlet set har alkohol en kompleks virkning på hjernen og påvirker flere neurotransmittersystemer på forskellige måder.
Alkohol hæmmer glutamatreceptorernes fremmende effekt. Glutamat spiller en rolle i dannelse af ny læring og motorisk koordination.
Motorisk er reaktionsevnen og motorikken svækket og derfor skyld i mange trafikulykker. Selv små mængder alkohol kan have stor betydning for koordinationsevnen, selvom man ikke selv føler det. En mere uskyldig konsekvens er når tungens bevægelse og koordination svækkes og man snøvler og taler utydeligt.
Læringscenteret hippocampus rammes også, og hvis man har drukket tæt er det svært at huske hvad man har foretaget da man var på druk.
Alkohol har forskellige virkninger på forskellige mennesker. Nogle mennesker bliver hurtigt trætte efter bare lidt alkohol, mens andre bliver mere opstemte og vil feste. Forskning på mus tyder på at denne forskel er genetisk. Ved målrettet krydsning har man avlet musestammer, som hurtigt falder i søvn efter at have indtaget alkohol, mens andre bliver meget aktive.
Det viser meget tydeligt at genetikken bestemmer hvilket neurotransmittersystem som er mest påvirket af alkohol. Individer som bliver søvnige hurtigt efter at have drukket, får sandsynligvis deres GABA receptorer forstærket og deres glutamatreceptorer svækket. Og individer som bliver friske og opstemte efter at have drukket, har sandsynligvis fået påvirket deres dopaminsystem kraftigt.
Rebound
Alkoholens effekt på hjernen slutter ikke, når alkoholen er fuldstændigt nedbrudt og ude af systemet. Det som herefter sker, er noget som hedder neurotransmitter rebound.
Rebound effekten er bedst illustreret, hvis vi kikker på hvad der sker med folk der tager en drink eller to for at falde i søvn. De som bruger alkohol som sovemedicin oplever ofte at vågne op om natten, og ikke være i stand til at falde i søvn igen. Alkoholen har aktiveret deres GABA system og fået dem til at slappe af. Hele den tid alkoholen er i blodet kæmper GABA systemet for at overvinde de sløvende effekter fra alkohol og vende tilbage til normal funktion. Når al alkoholen er ude af kroppen, når GABA systemet ikke at bremse, og det vil have en opfriskende virkning og du vil vågne igen efter din korte søvn. Derfor er alkohol et dårligt sovemiddel!
Vi kan ikke diskutere alkohol og dens virkning uden at nævne hjerneskaderne et misbrug medfører. De fleste har nok hørt at man mister hjerneceller ved at drikke, men er det sandt? I 1993 publicerede Jensen og Pakkenberg en artikel i tidsskriftet Lancet ”Do alcoholic drink their neurons away?” hvor de sammenlignede hjernen hos alkoholikere med hjerner hos ikke-alkoholikere. Studiet viste, at det hvide stof i hjernen hos alkoholikere var stærkt reduceret. Det grå stof var derimod det samme hos både alkoholikere og ikke-alkoholikere. Det er interessant, fordi det grå stof giver os tankerne. Det grå stof har været sammenlignet med et netværk af computere, og de hvide stof til kablerne, som kobler dem sammen med hinanden. Hjernen producerer ikke nyt gråt stof, der skal erstatte det som er tabt. Forskerne konkluderede at tabet af hvidt stof pga. tæt drikkeri måske ikke medfører uhelbredelig skade.
Varige skader
Der er dog en skade som ikke kan repareres i hjernen efter tæt druk. Der er Wernicke-Korsakoff syndromet, som man kalder “våd hjerne”. Wernicke-Korsakoff syndromet medfører en mangel på vitamin B1(Thiamin) I de tilfælde det ikke skyldes druk. Wernicke-Korsakoff syndromet kan have mange følger som ekstrem fejlernæring, forlænget perioder af opkast pga. morgensyge eller spiseforstyrrelser, nyreskader, forstoppelse eller alkohol misbrug. De fleste tilfælde af Wernicke-Korsakoff syndromet som sker I USA, er forårsaget af langvarig druk. Alkohol kan føre til Wernicke-Korsakoff syndromet, fordi det blokerer optagelsen af thiamin. Symptomer på Wernicke-Korsakoff syndromet inkluderer blodmangel, dårlig hukommelse, forvirrethed og hallucinationer. Nogle af de mere alvorlige kan behandles med thiamin, men i de fleste tilfælde er det skader der varer ved hele livet.
Forskere har endnu slet ikke kortlagt hvad der er at vide om alkohols virkning på hjernen. Man mener at alkohol sandsynligvis påvirker flere neurotransmittere end de 4 som er beskrevet i denne artikel. Fremtiden vil højst sandsynligt bringe os mere viden om alkohol og hjernen.