Alkohols effekt i hjernen
Alkohol og hjernen
Alkohol kan få dig til at føle dig forskelligt – du kan grine, græde, blive frisk, søvnig, få selvtillid eller opføre dig som et fjols. Hvordan kan det samme stof have så mange effekter? For at forstå det, skal vi kigge lidt på hvordan hjernen fungerer.
Hjernen og neuroner
Hjernen består af 100 milliarder af hjerneceller kaldet neuroner. Alle dine tanker, følelser og handlinger er resultatet af elektriske signaler som sendes fra neuron til neuron. De skal have hjælp fra kemiske budbringere kaldet neurotransmitterstoffer. De udskilles i synapserne. Der findes mange forskellige neurotransmittere, og de har hver deres opgave i hjernen.
Neurotransmitterstoffer
- Serotonin er et eksempel. Det er involveret i at styre dit humør. Hvis du mangler serotonin, kan du blive deprimeret, og derfor bruger man nogle gange medicin som fx Sertralin for at øge serotonin-niveauet.
Lås og nøgle systemet:
Hver neurotransmitter har sin egen type receptor. Ligefrem som en endorfinreceptor kun kan aktiveres af endorfin, og en serotoninreceptor kun af serotonin. Hver neuron har forskellige receptorer på overfladen, hvilket gør, at de kan reagere forskelligt på forskellige kemiske signaler.
Så når du drikker alkohol, påvirker det disse processer i hjernen, hvilket forklarer de mange forskellige virkninger alkohol kan have på dit humør og din adfærd.
Hvad har det så med alkohol at gøre?
Alle stoffer, der ændrer dit humør, har en effekt på neurotransmittere i hjernen. Neurotransmittere er stoffer, der sender signaler mellem nerveceller.
- Morfin ligner beta-endorfin, en naturlig smertestiller i hjernen. Når morfin binder til de samme receptorer som beta-endorfin, giver det smertelindring og en god følelse.
- Koffein ligner adenosin, et stof der gør dig træt. Koffein binder til adenosin-receptorer, hvilket gør dig mere vågen.
Alkohol er anderledes. Det er et meget lille molekyle sammenlignet med morfin og koffein, og det ligner ikke en neurotransmitter. Så hvordan virker det?
- Alkohol er fedtopløseligt, hvilket betyder, at det nemt kan trænge igennem cellemembraner i nervecellerne og destabilisere dem.
- Ved at ændre membranens egenskaber, påvirker alkohol, hvordan receptorer på nervecellerne fungerer.
- Dette ændrer, hvordan neurotransmittere overføres, og dermed hvordan hjernen kommunikerer.
I bund og grund påvirker alkohol mange forskellige neurotransmittere, fordi det ikke kun binder til en specifik receptor, men ændrer miljøet omkring alle dem.
Effekten er alkohol på receptorerne og neurotransmitterne er veldokumenteret for flere neurotransmittere og deres dertilhørende receptorer. Effekterne ses på listen.
Glutamat
Glutamat:
Alkohol blokerer glutamat-receptorer, så mindre calcium (Ca++) kommer ind i postsynapsen.
Dette medfører:
- Afslapning af muskler
- Dårlig koordination
- Snøvlende tale
- Stammen
- Hukommelsesproblemer
- Blackout
Æter og kloroform:
- Har samme effekt på glutamat-systemet som alkohol.
- Tidligere brugt som bedøvelsesmidler.
Resultatet er afslappethed, mindsket angst og trang til søvn.
Valium og opium har samme effekt på GABA systemet.
- Forstærker GABA-receptorernes funktion.
- Dette fører til:
- Afslappethed
- Mindsket angst
- Trang til søvn
- Har samme effekt på GABA-systemet som alkohol.
Dopamin
Forventning om alkohol hæver dopamin-niveauet:
Øget dopamin-niveauet giver
- Opstemthed
- Stimulation
Alkohol kan derfor opleves som:
- Opkvikkende.
Kokain og amfetamin:
- Har samme effekter på dopaminsystemet.
Alkohol og Stoffer: Hjernens Komplekse Reaktionsmønstre
- Præcision af Stoffer i Hjernen
- Morfin og Kokain:
- Kaldet „kemiske skalpeller‟ på grund af deres præcise virkning på specifikke dele af hjernen.
- Alkohol:
- Sammenlignes med en „kemisk håndgranat‟ fordi den påvirker mange af hjernens neurotransmittersystemer bredt.
- Alkohols Virkninger på Hjernen
- Dopamin:
- Effekt: Øger dopaminniveauet, hvilket giver en følelse af livlighed og opstemthed.
- Sammenligning: Ligner kokains effekt, men kraftigere.
- GABA:
- Effekt: Forstærker GABA-receptorernes virkning, hvilket fører til afslapning og mindsket hæmning.
- Sammenligning: Ligner Valium.
- Resultat: Kan fremkalde søvnighed.
- Endorfiner:
- Effekt: Frigiver endorfiner og øger endorfinniveauet, hvilket har smertedæmpende virkning.
- Sammenligning: Ligner morfin, men virker ved at øge niveauet i stedet for at efterligne endorfiner.
- Alkohols Påvirkning af Glutamat
- Glutamat:
- Effekt: Hæmmer glutamatreceptorernes fremmende virkning.
- Følger:
- Læring og Koordination: Svækker evnen til ny læring og motorisk koordination.
- Motorik: Reducer reaktionsevne og motorik, hvilket øger risikoen for trafikulykker.
- Tale: Fører til snøvlen og utydelig tale.
- Hukommelse: Påvirker hippocampus, hvilket gør det svært at huske aktiviteter når du er fuld. Kan give blackouts.
- Individuelle Reaktioner på Alkohol
- Genetiske Forskelle:
- Søvnighed vs. Opstemthed: Nogle bliver hurtigt trætte, andre opstemte og festklare.
- Forskning på Mus: Viser at disse forskelle kan være genetiske. F.eks. kan mus avles til at reagere forskelligt på alkohol.
- Neurotransmittersystemer:
- Søvnige Individer: Sandsynligvis påvirkes GABA-receptorerne mere og glutamatreceptorerne mindre.
- Opstemte Individer: Sandsynligvis påvirkes dopaminsystemet kraftigt.
Alkohol er en dårlig sovemedicin
Rebound-effekten sker, når folk bruger alkohol som et sovemiddel. Personer, der tager en eller to drinks for at falde i søvn, oplever ofte, at de vågner op midt om natten og derefter har svært ved at falde i søvn igen. Dette skyldes, at alkohol forstærker GABA-systemets funktion i hjernen, som har en hæmmende effekt og fremmer afslapning, hvilket hjælper med at inducere søvn.
Mens alkoholen stadig er til stede i blodet, tilpasser sig GABA-systemet ved at reducere antallet af GABA-receptorer eller ved at modificere deres følsomhed for at modvirke overstimuleringen fra alkoholen. Når alkoholen omsider er blevet metaboliseret og fjernet fra kroppen, kan GABA-systemet dog ikke bremse hurtigt nok. Dette resulterer i en opfriskende, stimulerende effekt, som fører til, at personen vågner op efter en kortvarig søvnperiode.