Blod og kapillærer
Blodet består af blodvæske og blodlegemer. I blodvæsken findes næringsstoffer, ilt, affaldsstoffer fra cellernes stofskifte og derudover en lang række stoffer, som er produceret forskellige steder i kroppen og skal ud til andre dele af kroppen. Det er fx hormoner og antistoffer. Blodvæsken med opløste stoffer kaldes plasma.
Et af de mange proteiner i plasmaet er fibrinogen. Fibrinogen medvirker til blodets størkning, når man har fået et sår, og forhindrer dermed, at der mistes for meget blod. Hvis man fjerner fibrinogen fra plasma, får man et produkt, der kaldes serum.
Ud over plasma indeholder blodet også forskellige celler, som kaldes blodlegemer.
Hæmatokritværdi
Man kan have en hæmatokritværdi der ligger naturligt højere, men er den 50% eller derover er det unormalt og man bliver mistænkt for doping. Mænd har normalt en højere hæmatokritværdi fordi de har større muskelmasse.
Mænd: 40-42%
Kvinder: 37-39%
- De røde blodlegemer som der er flest af. De sørger for transport af ilt og kuldioxid fra lungerne og ud til cellerne. Ilt bindes i de røde blodlegemer til et rødt farvestof, hæmoglobin. Det er det, som giver blodet den røde farve. Røde blodlegemer har ingen cellekerne. Hvis man ved doping øger den %-vise andel af røde blodlegemer og dermed sin hæmatokritværdi, så øger man sit kondital, fordi man kan transportere mere ilt ud til cellerne.
- Hvide blodlegemer er knap så talrige, men de er en vigtig del af vores immunforsvar.
- Endelig er der en hel del blodplader, som sammen med fibrinogen indgår i blodets størkningsproces og sårheling.
Et voksent menneske indeholder ca. 5 l blod, lidt mindre hos kvinder end hos mænd. Hvis man træner, så øget man mængden af blod i kroppen. %-delen af røde blodlegemer (hæmatokritværdien) kan man derimod ikke ændre ved træning (kun doping).
Video med gennemgang af figuren.
Transport af ilt i kapillærerne
Udveksling af CO2 og ilt mellem blod og celler
Selve udvekslingen af stoffer mellem blodet og cellerne sker i kapillærerne, som er de tyndeste blodkar, hvis vægge kun består af et enkelt lag celler.
Fordi væggene er tynde, sker diffusion af ilt hurtigt.
O2-koncentrationen i kapillærerne er høj, fordi blodet kommer fra lungerne, men lav i vævet pga. respirationen. Der for vil der ske en diffusionen af O2 fra blodet med den høje koncentration til cellerne med lav koncentration.
Omvendt forholder det sig med CO2, som er rigeligt til stede i cellerne pga. respirationen, men kun i lave koncentrationer i kapillærerne. CO2 vil derfor diffundere fra cellerne ud til kapillærerne og herfra vil det transporteres med blodstrømmen til lungerne hvor det udåndes. Igen sker diffusionen fra høj til lav koncentration.
Transport af vand (osmose)
Diffusionen foregår i den vævsvæske, som siver fra kapillærer og ud i vævet. I den arterielle ende af kapillærerne presses vævsvæske ud på grund af blodtrykket, som her er højere end det modsatrettede osmotiske tryk. Herfra siver noget ind i lymfesystemet eller ophobes i vævene, hvilket kendes fra fx hævede fødder. Lymfen føres tilbage til blodet igen ved højre forkammer.
I kapillærernes venøse del er blodtrykket faldet til næsten nul, mens det osmotiske tryk er uforandret eller lidt højere, fordi blodet har afgivet en smule vand. Osmosen sker fordi partiklerne i blodet virker på samme måde som salt eller sukker, og det betyder at vandkoncentrationen er højere i vævet, og derfor vil en del af vandet diffundere ind i kapillærerne igen ved osmose – fra høj til lav koncentration
Video af blodets afgivelse af ilt og vand i kapillærerne og optagelse af CO2.