Blodtyper
Genetik og blodtransfusion
AB0 systemet
ABO systemet har fire blodtyper (fænotyper): A, B, AB og 0
Det som afgør blodtypen, er et bestemt kulhydrat, som sidder på overfladen af blodlegemet. Det er en lille forskel som virker ubetydelig, men ved blodtransfusion kan den forkerte blodtype få et dødeligt resultat.
Ved blodtype A, har man N-acetyl-galactosamin (et monosakkarid), men ved blodtype B sidder der et galactose. Har man blodtype 0, har man ingen af monosakkariderne, fordi man mangler det enzym, som skal sætte dem på. Ved blodtype AB har man monosakkaridet for både A og B.
Rhesus systemet
Rhesus-systemet har to blodtyper, rhesus positiv (RhD+) og rhesus negativ (RhD-)
Det bruges ofte sammen med AB0 systemet, for at gøre bestemmelsen af blodtypen mere præcis.
Rhesus er et protein, som sidder på ydersiden af de røde blodlegemer og det har 85% af den danske befolkning. De resterende 15% er rhesus negative (RhD-).
Rhesus hos gravide
Viden om rhesus er livsvigtig ved graviditeter. Blodet mellem moderen og fosteret blandes normalt ikke, fordi det er adskilt af en moderkage, men hvis det gør, så kan vi få problemer. Hvis moderen med RhD- venter et barn med RhD+, så vil det være livsfarligt hvis blodet blandes, fordi moderen vil lave antistoffer mod barnets RhD proteiner, som vil klumpe sammen og måske danne et blodprop (Hæmolytisk tranfusionsreaktion). Men under en fødsel kan små mængder af barnets blod komme i kontakt med moderens blod, og så vil moderen danne antistoffer.
Næste gang kvinden bliver gravid kan hendes antistoffer mod RhD+ i nogle tilfælde trænge over i fosterets blod og angribe det. Det er livsfarligt for fosteret.
Derfor får moderen et immunhæmmende middel (anti-D-injektion) lige efter første fødsel for at undgå at der dannes antistoffer.
Fænotype og genotype
Blodtypen er fænotypen, og her er 4 mulige fænotyper 0, A, B og AB og de styres af kun 3 alleler. i, IA og IB.
Fordi der er flere fænotyper, bruger vi ikke stort/småt bogstav som vi gør med recessiv og dominant nedarvning.
Blodtype 0, har allelerne i.
Blodtype B kan både være homozygot IB IB og heterozygot IBi, og det fortæller os også at allelen IB er dominant.
Blodtype A findes også som homozygot og heterzogot, IAIA og IAi.
Blodtype AB er anderledes. Her er kun en genotype, nemlig IAIB, og begge gener kommer til udtryk fænotypisk, nemlig som blodtype AB. Det hedder en CO-dominant nedarvning fordi begge alleler kommer til udtryk. CO-dominans er ikke så almindelig, men det ses ved grøn øjenfarve (blå og gul pigment blandes), og nogle typer krøllet hår.
Eksempler på nedarvning
Blodtype og nedarvning forklaret
Blodtransfusion
Årligt får 40.000 personer blodtransfusion, og det er livsfarligt hvis de får det forkerte blod. Reglen er, at immunforsvaret angriber alt det som ikke er den selv. En splint i fingeren giver betændelse, fordi splinten er et fremmed stof (antigen) for immunforsvaret. Hvis du ikke har blodtype A, så vil blodtype A opfattes fremmed af immunforsvaret lige som splinten i fingeren. Får du blodet alligevel, vil kroppen danne antistoffer mod det fremmed blod og det klumper sammen (koagulerer) og det kan skabe blodpropper.
Kroppen danner antistoffer mod det som er fremmed. Dvs. kroppen danner antistoffer mod blodtype A, hvis man er B. Har man blodtype 0, så er både A og B en fremmed blodtype, og får man enten A, B eller AB, så vil blodet koagulere og man kan få en blodprop og dø.
Blod fra den forkerte donor får blodet til at koagulere.
Forklaring af blodtyper og blodtransfusion
Test din blodtype - med Eldonkort
Eldonkort er en test til at bestemme blodtypen. (udviklet af den danske læge Knud Eldon i 1950).
Der er 4 felter
- Et felt med antistoffer mod blodtype A. Hvis blodet koagulerer og bliver grynet, så viser det at du har blodtype A.
- Feltet har antistof B – reagerer det, så har du blodtype B
- Feltet har antistof mod rhesus. Reagerer det, så er du Rhesus positiv.
- Den sidste er en kontrol, som ikke skal reagere.
