Fødens fordeling
En simpel model opdeler fødens to anvendelser. Respiration og vækst, hvor respirationen ca. udgør 90 % af energiforbruget, mens resten går til vækst. Der er store variationer af den fordeling.
Dyrets føde som går til respiration R og vækst P kaldes bruttoproduktion, og den del der alene går til vækst er nettoproduktionen.
Kaninen konsumerer (spiser) græs C, men en del af føden kan ikke fordøjes, og udskilles som fæces F. Resten assimileres A, dvs. optages igennem tarmen. En stor del at den assimilerede føde bruges til respiration R, mens resten bruges til vækst og vedligeholdelse af kroppen P. Det er dog ikke alt assimileret A føde, som matcher kaninens behov 100% – fx er der en anden sammensætning af aminosyrer i græsset end kaninen har behov for, og det vil give et overskud af nedbrudte aminosyrer og andre affaldsstoffer som udskilles med urinen U.
Respiration
Respiration dækker over det varmetab, som al forbrugte energi i følge naturlovene altid må ende med. Respirationen dækker over:
- Basalstofskiftet (BMR), som er den minimale energi der skal til for at holde organismen i live med blodcirkulation og stoftransport.
- Fødemetabolisme (FIT) som er energien til at indtage, bearbejde og nedbryde føden.
- Aktiv metabolisme (PAL) som er den fysiske aktivitet.
Energibudget
Hvis fødekvaliteten M er ringe, så vil der ikke assimileres så meget føde igennem tarmen. Fx. ufordøjelige dele som cellulose hos mennesket vil fortsætte som fæces F, fordi vi ikke har enzymet cellulase til at nedbryde det. Generelt er det ikke økonomisk for et dyr at spise planter fordi sammensætningen af protein, fedt og kulhydrat er helt anderledes. Derfor må en herbivor (plantespiser) indtage mere føde for at kompensere for det.
En tommelfingerregel med stor variation
10 % af føden gives videre til vækst P og de 90 % går til respiration R. Tabellen viser at virkeligheden er meget mere varieret. Tallet kaldes også bruttoeffektiviteten, P/C.
Overvej hvorfor man finder så forskellige P værdier.
Økologiske effektiviteter
A/C måler hvor stor del af den konsumerede føde der assimileres. Det fortæller os om fødens kvalitet, og hvor godt organismen nedbryder maden. fx er A/C lav for planteædere fordi det indeholder cellulose, lignin og andre svært nedbrydelige stoffer.
P/C måler hvor stor en del af det konsumerede mad der ender som nettoproduktion dvs. vækst. Det er endnu lavere for herbivorer, fordi meget af maden ikke kan nedbrydes som under A/C, og fordi sammensætningen af fx de assimilerede aminosyrer ikke matcher kroppens behov. Der er stor forskel på mængden af de 20 forskellige aminosyrer i en græs og en kanin. Respirationens størrelse spiller naturligvis også en rolle for det tal.
P/A måler hvor meget at det assimilerede føde der bliver til vækst. Igen afhænger sammensætningen af maden en rolle (græs/kanin). Her er fødens kvalitet ikke regnet med.