Gensplejsning af planter
Bakterier og gærsvampe kan udveksle arvemateriale mellem arterne, da de har plasmider, mens det er vanskeligt at gensplejse planter og dyr. I 1982 opdagede man, at en jordbakterie (Agrobakterium tumifaciens), som fremkalder en form for kræftsvulst hos visse planter, indeholder et plasmid, som kan overføres til planterne. Plasmidet, som hedder TI-plasmidet (Tumor-Inducing), kan overføres til planteceller og blive indbygget i plantens kromosomer. Sker dét, så vil genet give planten en svulst.
Den egenskab der oftest splejses ind i planter er resistens mod sprøjtemidler.
Billede fra Fugle og natur.
Ved at udskifte det kræftfremkaldende gen i TI-plasmidet og indsætte et nyt gen som blind passagerer kan vi snyde bakterien til at indsplejse det nye gen til planten. Det kan fx. være et gen som koder for resistens mod et sprøjtemiddel. Når cellerne deler sig vil den nye egenskab følge med, således at den udvoksede plante har den nye egenskab i alle celler. Lykkes det, så vil planten stå tilbage når en mark sprøjtes mod ukrudt.
Gensplejsning af planter
De planter, som kan optage TI-plasmidet, hører til de såkaldte tokimbladede planter. Man har derfor arbejdet mest med tomater, bomuld, raps, sukkerroer og majs.
De en-kimblade planter, hvortil hører græsserne fx hvede, byg, ris er vanskeligere at gensplejse. Man har bl.a. forsøgt at skyde arvematerialet ind i cellerne med en lille “kanon”, hvor arvematerialet er bundet til små guldkugler.
Trin for trin
Første del i processen er næsten identisk med gensplejsning af en bakterie. Plasmidet isoleres og så klippes det op med et restriktionsenzym og det samme gøres med det ønskede gen.
I anden linje skæres en skive blad ud og lægges på en nærings-opløsning på en agarplade. Derefter tilsættes vores gensplejsede bakterier.
En af de egenskaber, man har søgt at indsplejse, er pesticidresistens, dvs. evnen til at kunne tåle sprøjtegifte mod ukrudt. Herhjemme har man indsat et resistensgen mod ukrudtsmidlet Round-up i sukkerroer. Ideen er så, at man kan sprøjte sine gensplejsede sukkerroemarker med Round-up, som derved vil slå alt ukrudtet ihjel og kun lader sukkerroerne stå. På verdensplan er der lavet hundredvis af gensplejsede planter. Problemet er, at planterne skal vokse på åben mark, hvilket giver frygt for, at de gensplejsede egenskaber overføres til andre planter i naturen.
På Forskningscenter Risø har man lavet forsøg med gensplejset raps. Her viste det sig, at de indsatte nye egenskaber spredte sig fra rapsplanten til agerkål, som er en meget udbredt ukrudtsplante. Raps og agerkål er i samme familie. Dette betyder, at agerkålen med tiden vil kunne gro på marker med gensplejset raps, hvilket vil tvinge landmanden til
at sprøjte med et nyt ukrudtsmiddel og måske opgive sine gensplejsede rapsplanter. Forsøget understreger, at gener kan spredes i naturen, hvilket er meget uheldigt. Uønskede gener kan altså formere sig i naturen. Generne kan ikke kaldes tilbage.
Usikkerheden ved denne risiko og konsekvenserne, hvis nye gener spredes i naturen, har bremset udviklingen af gensplejsede landbrugsafgrøder i Danmark. Det betyder, at der ikke her i landet er sat en produktion i gang, men danske forbrugere får alligevel gensplejsede produkter, da disse dyrkes og sælges i andre lande og herfra importeres til Danmark. At gensplejse dyr er ikke blot teknisk vanskeligt, men indebærer tillige etiske problemer. Voksne dyreceller danner ikke nye individer nær så let som planteceller i cellekulturer. Man har derfor søgt at indsprøjte de nye gener i befrugtede æg, før man sætter dem op i moderdyret. Det er lykkedes at indsplejse væksthormongenet i svin, som derfor voksede meget hurtigere end normale svin. Problemet er, at de gensplejsede svin bliver muskelsvage, sløve og ofte er plaget af ledbetændelse.
Årsagen er, at den gensplejsede gris ikke kan styre væksten. Normalt er det hypofysens celler, som regulerer dannelsen af væksthormon. I den gensplejsede gris vil alle kroppens celler i princippet kunne danne væksthormoner, hvilket fører til en overproduktion. Da der er mangel på menneskelige organdonorer, har man forsøgt at gensplejse grise, således at deres organer ikke bliver afstødt af mennesker ved transplantation. Hvis det lykkes, vil man i fremtiden kunne indoperere fx et svinehjerte i et menneske. Medicinalindustrien arbejder med at gensplejse forskellige former for medicin ind i mælkeproteingener hos forskellige dyr. Det er således lykkedes at indsætte gener for forskellige medicinske stoffer i får og køer. Dyrene producerer de ønskede medicinalprodukter sammen med mælken.
Muligheden for gensplejsning er stor, og nye muligheder opstår konstant. Videoen fortæller om mulighederne og den frygt mange har for GMO.