Før skriveperioden
Sørg for at organisere din information, så du ved præcist hvor du skal indsætte dine informationer, så du ikke skal huske på det hele. Hjernen er ikke bygget til at lagre informationer, men til at få ideer.
Organiser
Fint litteratur på forhånd
Skab overblik
Mist ikke dit arbejde
Organiser det du læser så du ikke skal lede efter det igen – inddel fx mapper i OneNote og indsæt tekst der.
Sørg for at samle litteratur ind så hurtigt som muligt INDEN du begynder på opgaven. Bestil på www.bibliotek.dk og find dokumentarer på www.hval.dk (din lærer kan give dig adgang til det du finder). Hvis den vigtigste bog til din opgave er udlånt, har du et problem.
– Organiser din viden i et mindmap – fx i www.coggle.it – det virker unødvendigt i begyndelsen, men du vil få mere information end du kan overskue, og så vil det skabe overblik.
– Lav en disposition i Word over hvad du vil skrive – udfyld tekst under punkterne efterhånden som du finder information. Så ved du hvor du skal sætte informationerne ind når du finder dem.
Placer dine dokumenter i en OneDrive mappe eller dropbox, så dit arbejde gemmes online.
Mens du skriver
Får styr på din tid
Vent ikke med litteraturlisten
Indholds-fortegnelse
Tydelige citater
Skal det her med?
- brug Pomodoro som opdeler din tid i arbejde og pause, så du kan arbejde optimalt. Strict Workflow til Chrome, men der findes mange tilbud til både PC og mobil. Den kan også blokere fristende sider, så du undgår overspringshandlinger.
- Sæt dig et sted hvor andre kan se hvad du laver. Overvågning nedsætter antallet af overspringshandlinger.
Lav litteraturlisten on
the go med i Word – se her hvordan.
Du kan ikke huske hvor du har læst dine kilder, efter 10 dage med næsen begravet i SRP.
Lav indholdsfortegnelsen – den kan løbende opdateres under skrivningen – det giver overblik.
Se her hvordan du laver den i Word:
Sørg for at citater fremstår tydeligt, så man ikke er i tvivl om hvad du har skrevet og hvad der er citat. Alle opgaver køres igennem plagiatkontrol, og hvis procenten er høj, vil lærer og censor som det første tjekke om det er citater der er årsagen. Det sker jævnligt!
Det spørgsmål vil du ofte stille dig selv.
Hvis du finder informationer og er i tvivl om du skal have det med så spørg dig selv Svarer det på min problemformulering?
Vær ikke bange for at opgaven bliver for kort – det sker næsten aldrig.
Når opgaven skal finpudses
Skriv ALDRIG for langt!
Hjælp, min SRP blev alligevel for lang!
Stavefejl
- Du risikerer en censor som stopper med at læse, og trækker dig ned, fordi der mangler en konklusion (som ikke blev læst).
- Det irriterer censor at sidde og læse ekstra.
- Det tæller negativt i den samlede bedømmelse.
Sådan sletter du.
Hvert afsnit skal ideelt set fortælle noget i din opgave.
- Læs afsnit for afsnit og se på din problemformulering. Understøtter afsnittet problemformuleringen? Hvis ikke, så slet det.
- Kill your darlings. En tekst du har brugt 2 dage, vil du kæmpe for at bevare, selvom det ikke besvarer problemformuleringen. Overvind dig selv og slet det. Et trick er at lave et dokument med fraklip og bilde dig selv ind altid kan tilføje det til opgaven senere
- Redegørelsen tæller ikke meget i bedømmelsen, men den skal være der. Då det er et godt sted at skære dybt. Analyse og vurdering tæller meget højere.
Slå stavekontrol til i Word og tag de lavt hængende frugter og få rettet stavefejl.
Få en til at læse opgaven igennem
Har du svaret på opgaven?
Tæl tegn
Få ALTID en til at læse opgaven igennem (så planlæg at blive færdig et døgn før deadline).
Et andet menneske vil se ting du har overset – udnyt det til at fjerne fejl, knudrede sætninger og misforståelser.
Problemformuleringen har (forhåbentligt) et spørgsmål. Vær sikker på den er besvaret. En censor vil ofte som det første bladre frem til konklusionen for at se om den er besvaret.
Check antal anslag og skriv det nederst på forsiden. Censor tror sommetider fejlagtigt at opgaven er for lang. Udryd tvivlen ved at give denne service.
Flet fagene sammen - vigtigt!
Den mest hyppige fejl censorer nævner ved en SRP, er at fagene ikke taler sammen.
Det undgår du ved:
- Nævn inddrag det andet fag i begge dele. dvs. hvis du skriver et afsnit i biologi og dine fag er bio-samf, så nævn relevansen for samfundsfag i dit biologiafsnit og omvendt.
- Lav en overgang når du skifter fag og afslut med at fortælle hvordan det du skriver leder videre til samfundsfag.
Tjekliste inden du afleverer
- Skriv antal anslag på opgaven
- Brug ikke lige marginer i højre side (det besværliggør læsningen)
- Har du sidetal på?
- Har du husket at forklare forkortelserne i indledningen? (det glipper ofte fordi mange skriver indledningen til sidst)
- Hedder din fil noget dækkende for indholdet? censor får den fil, så giv den ikke titlen “fuckingfærdigmedSRP.pdf”. (ja, det har jeg haft en elev der har gjort!)
- scroll opgaven hurtigt igennem og tjek om der er grafiske fejl som fx figurer som ikke vises.
- Opdater indholdsfortegnelse og litteraturliste
Hvad er en god kilde i naturvidenskab?
Tips til formalia
Listen er i prioriteret rækkefølge.
- Primær litteratur som en videnskabelig undersøgelse fra et tidsskrift som Nature, Science giver mange point, hvis du kan bruge det rigtigt.
- Fagbøger fra biblioteket er gode hvis de går i dybden. 9/10 af bøgerne kan ikke bruges, så regn med at bestille meget hjem du skal aflevere igen.
- Artikler af høj faglighed fra fx aktuel naturvidenskab er gode.
- Avisartikler fra danske statsmedier har sjældent et fagligt sigte og er i naturvidenskab ofte en dårlig kilde. Hvis de omtaler en undersøgelse, så søg på navne i artiklen og find frem til det originale arbejde.
- Bunden er artikler som sælger produkter. Fx sider der sælger kosttilskud som lovpriser egenskaber ved produktet. Det er sjældent uddannet skribenter, og de skriver for at sælge produkter. Brug det aldrig!
Lav aldrig lige marginer til højre og venstre. Det ændrer mellemrummet mellem ordene og besværliggør læsningen. Irriter aldrig din censor!
Lav aldrig nummererede overskriver
1
1.2.
1.2.1
Giv i stedet overskrifterne en dækkende titel, men den må også gerne være lidt frisk. Æggende og dækkende, som det gamle råd lyder.
Brug en god skrifttype, som er let at læse – fx Arial.
