Fotosyntesen kræver lys, CO2 og H2O. De ting du ser planten optager og afgiver øverst på figuren kan du genkende i fotosynteseligningen nederst i figuren.
Fotosyntesen i planterne sker i grønkornene, det er små organeller som indeholder farvestoffet klorofyl og det opfanger de energirige lysstråler. Hvis der er for lidt lys, så er der naturligvis ingen fotosyntese, men hvis lyset bliver for kraftigt, kan det også hæmme fotosyntesen.
Nogle planteceller er bygget til at lave fotosyntese i stærkt lys og har mange grønkorn i bladene. Fx blade i trætoppen, eller planter der vokser tættere på ækvator. Det er lystilpassede planter.
Skyggeplanter har en anden strategi. De har en fordel i at udnytte lave lysmængder. De har færre grønkorn, men ved at bruge røde og violette hjælpefarvestoffer, så øger de spektret for det lys de kan bruge, og dermed kan de få mere energi end en lystilpasset plante ville få ved samme lysindstråling. Vi finder skyggetilpassede planter i bunden af skove og under vandet, hvor der ikke når så meget lys ned. Faktisk kan meget lys være direkte skadeligt for skyggeplanter, og der kan ske en fotoinhibering, altså hæmning af fotosyntesen hvis de får for stærkt lys. Ved at leve i skygge, kan skyggeplanten også leve et sted, hvor der ikke er så stor konkurrence fra de lystilpassede planter.
To grafer for en lysplante og en skyggeplante. Skyggeplanten har en fordel ved svagt lys, men fotosyntesen hæmmes i fuld sollys. Omvendt er lysplanten bedst designet til kraftig lys.
Mikroskopibillede af vandpest. Det firkanterne er cellevægge, og de grønne korn er grønkorn. De kan sommetider cirkulere rundt i cellen for at fordele lyset ligeligt på alle grønkorn. Cellen har også en cellemembran, men den ses ikke på billedet, fordi den er presset ind mod indersiden af cellevæggen.