Hvor længe har vi brug for at sove?
MINDST 9 timer. Men lad os se hvor længe unge 18-32 år sover, hvis man smider dem i seng i 12 timer, så de kan sove så længe de kan.
Forsøgspersonerne endte med at sove 9 timer i døgnet, når hjernen fik lov til at bestemme. De sov mere i begyndelsen, men det er fordi de, som de fleste unge, var i søvnunderskud da forsøget begyndte.
Den røde linje angiver søvnforbruget hos en dansk teenager. Gennemsnittet er 6 timer og 25 minutter, selvom de selv vurderer det til 8½ time. Kilde.
Figur efter Birgitte Rahbek Kornum. Forstå din søvn. 2019.
En powernap er en god ide
Ja, det er en god ide, for den øger koncentrationen kortvarigt. Den må bare ikke blive for lang, så du når at tage hul på en søvncyklus, for så vil du være groggy og ofte i dårligt humør og det er ikke en gevinst for nogen.
Du kan faktisk også vælge at tage en morfar på 90 minutter, hvis du kan. En eftermiddagslur tæller i øvrigt med i regnskabet. Det er en hel søvncyklus, og det tæller med i søvnregnskabet. Når søvncyklen er afsluttet, vil du ikke være groggy bagefter.
Illustration; Freepik
Spilder du tiden når du sover?
Når vi skal sove, så er der jo andet vi ikke kan gøre. Logikken er at vi mister noget, men det er ikke sandt.
Lad os lave et tankeeksperiment.
Du sover 2 timer for lidt og hænger over bordet og har svært ved at se relevansen af respirationsligningen. Hvis vi gætter på at du mister 10% af den potentielle indlæring, så vil det koste dig ca. 8 timer x 0,9 = 48 minutter på en dag.
Det løber op!
På en uge har du spildt over 5 timers indlæring, fordi du gik i sent sølle 2 timer for sent søndag aften! Men hvad er så gevinsten? Absolut ingenting, for du skal alligevel indhente de to timers søvn. Det er vist det omvendte af en win win.