Kloning
Kloning er skabelsen af en eksakt genetisk kopi af et individ
i 1997 blev det første får klonet og i 2000 blev en gris klonet og siden har man klonet kalv, svin, ged, får, hest, hund og kat og mange flere. Det skabte mange overskrifter og skrækhistorier. For mange var det unaturligt, og hvad nu hvis nogen klonede Hitler. Den sidste frygt kan vi afvise med vore viden om biologi for mennesket er ikke blot dets gener, men også et resultat af den påvirkning miljøet har. Kloning af mennesker blev forbudt i Danmark i 2005.
Men er kloning egentligt så unaturligt? Enæggede tvillinger er genetisk (næsten) ens. Bakterier deler sig ved kloning, og hvis man tager en stikling fra en jordbærplante, så er det også kloning. Vi skal skelne mellem forskellige former for kloning.
Det særlige ved kloning af fåret Dolly var at man udtog somatiske (kropsceller) fra moderen og brugte dét DNA til at udvikle et Dolly i en rugemor. Dolly lignede ikke sin mor som var sorthovedet, så hun afviste “sit” lam.
Kloning er ikke en genvej til at leve evigt som vi ser i science-fiction film. Dolly var nemlig født med en alder, og var 6 år da det blev født. Det levede som et normalt får, men blot 6 år kortere end hvis det var komme til verden på naturlig vis.
Det er anderledes med enæggede tvillinger. De stammer fra ét befrugtet æg, som inden for 14 dage blevet adskilt og udviklet sig til to fostre.
Hvad skal vi bruge kloning til?
Hvis vi kombinerer kloning og gensplejsning åbner det for en række muligheder. fx. hvis vi gensplejser en gris til at udvikle menneskelignende organer som ikke afstødes hvis de transplanteres til et menneske. Almindelig avl vil blande generne, men ved at klone en vellykket gris sikrer vi os at alle klonerne har de ønskede egenskaber.
Klonede mus med en bestemt sygdom bruges til test af medicin. Fordelen ved at have klonede mus med ens gener og samme sygdom er at man kan teste fx. kræftmedicin. Fordi musene er ens kan man udelukke at virkningen skyldes genetiske årsager, og hvis man undersøger en sjælden kræftform så er det svært at finde mange mus med den samme sygdom som man kan teste på. Med kloning er det problem løst.
I dag er kloning afløst af CRISPR-teknologien og stamceller. I stamcelleforskningen udtager man stamceller fra knoglemarven – de kan ændres genetisk og indsættes igen. En stamcelle har samme egenskaber som et befrugtet æg, og kan i princippet udvikles til et nyt menneske – en klon.
CRISPR kan skrive og rette i vores DNA, og på den måde fjerne genetiske fejl.