Øvelse
Beregning af kondital og forbrænding
Hvilestofskiftet
Hvad forbrænder du mest af – fedt eller kulhydrat
Hvor meget chokolade har du forbrændt under træningen?
Formål
Grupper
Materiale
I korte træk går øvelsen ud på at fylde en luftsæk på 170 liter under tidstagning. Det gøres både i hvile og to niveauer af aktivitet på kondicykel eller løbebånd.
I finder selv sammen i grupper af 4. Grupperne skrives i ind her. Øvelsen vil kun blive demonstreret i en lektion, og herefter skal grupperne booke sig ind på nogle tider via. Lectio ”anden aktivitet” hvor i tilføjer personer OG lokalet, som er hallen. Én person i hver gruppe er forsøgsperson.
Mundstykke, luftslange med ensretterventil, douglassæk. Prop til douglassækken, Føntørrer til at blæse den fugtige luft ud af sækken og CO2-sensoren. Det hele samles i en stor balje i motionsrummet i hallen.
Medbring:
Bærbar med LoggerPro installeret (hent logger Pro til Mac og PC).
CO2-sensoren kræver en app til enten computer eller telefon og den kan findes her.
Udførelse
I skal køre på kondicykel eller løbebånd – gerne med pulsmåling.
Intensiteterne vælger i selv.
1. En måling skal dog være liggende i hvile,
2. én skal ligge i ”fat burning zone” på 60-70% af den teoretiske maksimalpuls (Find den her).
3. Høj intensitet, men det skal være ved stabil puls, så i må ikke give den max, men det skal være så hårdt at I ikke kan snakke imens.
Udregn max puls:
Max puls = 208 – 0,7 x alder
Resultatskema
Fremgangsmåde:
Slange og mundstykke monteres på douglassækken og forsøgspersonen udøver et af de tre aktiviteter. Tiden startes, når påfyldningen påbegyndes.
Når sækken efter nogle minutter er fuld noteres sluttiden og der sættes hurtigt en prop i sækken.
Nu skal i måle O2 og CO2 med de to sensorer. PAS GODT PÅ DEM! Tilslut sensor til den bærbare. Sæt en sensor af gangen hen foran åbningen og lad en SVAG luftstrøm af udåndingsluft fra sækken strømme hen over den. Brug værdien hvor kurven stabiliseres. Når kurven stabiliserer sig noterer i iltindholdet. Samme gøres for både O2 og CO2. I første omgang skal i kun bruge O2 men CO2 skal bruges senere når RQ skal udregnes.
1. Hvilestofskiftet
Du måler din iltoptagelse og CO2 afgivelse i hvile. Tallet skal du også bruge i punkt 3, så det letteste er at gøre det med det samme.
Hvilestofskiftet kan udregnes efter Harris-Benedicts formlen
Hvilestofskife (MJ/døgn) = (655,1 + (9,563 x masse i kg) + 1,850 x højde i cm)- (4,676 x alder) x 4,186J))
Nu vil I gerne vide hvor mange ml ilt i har brugt. I måler % O2 i lokalet og fratrækker den værdi i har fået i sækken. Fx 21,95% – 17,83 % = 4,12%. Dvs. i har forbrugt 4,12% af ilten i sækken. Hvor meget ilt er det? Jo i ganger blot 4,12% med 170 l og får 7,004 liter ren O2 (7004 ml).
Det tal er ikke jeres stofskifte hvor enhederne er mL O2/kg/min. Jeres enhed er liter O2 /hele kroppen/jeres målte tid, og det skal omregnes til den rigtige enhed ved at dividere 7,004 liter ilt med vægten på forsøgspersonen og brugte minutter.
Tallet for stofskiftet minder i princippet om konditallet, men forskellen er at stofskiftet er optagelsen af ilt i hvile, mens konditallet er iltoptaget under maksimal aktivitet.
Beregning
I udregner først et tal for antal ml O2 personen bruger under forsøget på fx 14 minutter.
– enheden bliver mL O2/14 min og det skal i omregne til forbrugt ilt i et døgn.
– Dernæst skal i finde ud af hvor meget energi ilten svarer til i kiloJoule (KJ). 1 mL O2 svarer til 20 joule. Det er jeres basalstofskifte med enheden KJ/døgn.
Sammenlign hvilestofskiftet (basalstofskiftet) med fx denne beregner. eller versionen herunder (brug metric og KJ).
2. Beregn sammensætning af den mad forsøgspersonen forbrænder (RQ)
Hvad forbrænder du i hvile og under aktivitet?
Forbrændingen af fedt og kulhydrat sker under forbrug af ilt og produktion af CO2. Normalt vil kroppen få lige dele energi fra begge forbrændinger, men under hårdt arbejde vil energien typisk komme fra kulhydratforbrænding. Da der i kroppen er større fedtdepoter end kulhydratdepoter, kan det være interessant at måle kroppens forbrænding af fedt, for desto mere fedt, man kan forbrænde under i givent arbejde, desto længere tid kan man arbejde.
Udregn RQ for hvilestofskiftet, en måling under høj aktivitet og en måling midt imellem – er der forskel? Hvorfor?
I teorien burde vi få et resultat mellem 0,7 og 1, men det sker sjældent. I kan dog alligevel konkludere hvilken belastning, der giver højst fedtforbrænding og kulhydratforbrænding ved at se hvilken RQ der er højest.
Man kan relativt let bestemme forholdet mellem fedt og kulhydratforbrænding ved at måle på udåndingsluftens indhold af carbondioxid (CO2) og ilt (O2) og bestemme reaktionens respiratoriske kvotient (RQ)defineret ved
Vi dividerer volumen af CO2med volumen af O2.
Ser man på en ren kulhydratforbrænding eksemplificeret ved forbrænding af glukose:
C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O
er RQ = 6/6 = 1
Hvorimod ved forbrænding af fedtsyre (palmitinsyre):
C16H32O2 + 23 O2 → 16 CO2 + 16H2O
er RQ = 16/23 = 0,7
Vi forventer en RQ-værdi mellem 0,7 og 1. Hvis den er tæt på 1 forbrændes sukker og er den tæt på 0,7 forbrændes fedt.
3. Giv et eksempel på en mængde af en fødevare som din max aktivitet har forbrændt under forsøget
Ex. Mælk, chokolade etc. I kan se energiindholdet på pakken og sammenligne det med jeres effekt.
Hvis enheder skal omregnes kan I gøre det her.
Resultatet for forbrændingen er ofte skuffende lavt. Hvilke andre faktorer ud over den direkte forbrænding vil i sidste ende tælle i energiregnskabet?