Protein

Proteiner består af lange kæder af aminosyrer som er bundet sammen af peptidbindinger. Aminosyrerne er sat sammen i en hel præcis struktur som giver proteinet en 3D struktur

Aminosyre

De enkelte aminosyrer er opbygget som det ses herover. R er én af de 20 forskellige sidegrupper. Når aminosyrer skal skelnes fra fedt og kulhydrat kan de kendes på at de indeholder nitrogen (N).

Proteiner indeholder ligesom kulhydrat og fedt C, H og O atomer, men derudover også nitrogen (N) og nogen gange svovl (S). N og S kan planter ikke lave selv, og må få udefra som gødning.

Når det færdige protein er foldet til en 3D-struktur, kan det se sådan her ud. Først når det er foldet har det en funktion. Proteiner kan have mange former.

Proteinernes funktion

enzymer, som får millioner af kemiske processer til at foregå hurtigere.

  • Biologiske byggesten til at opbygge fx proteiner i overfladen af cellemembranerne.
  • Antistoffer
  • Nogle hormoner

Protein i kosten

Protein får vi hovedsagelig fra fisk, kød, æg, mælk, ost og bælgplanter. Proteiner nedbrydes i fordøjelsessystemet til aminosyrer, som optages og anvendes som byggemateriale til opbygning af proteiner i mennesket fx muskelfibre, enzymer og antistoffer.

Af de tyve almindelige aminosyrer, der findes i naturen, skal vi have de otte tilført med kosten. Vi siger, de er essentielle. De øvrige kan kroppen selv danne. De fleste proteiner fra animalsk føde er fuldstændige, dvs. at de har et indhold af aminosyrer, som svarer til menneskets behov. Proteiner fra planter er til gengæld ufuldstændige. Der er som regel for lidt af en eller flere aminosyrer. Det er en vigtig viden for vegetarer, som er nødt til at spise en del bælgplanter, hvis indhold af essentielle aminosyrer skal dække behovet

Protein adskiller sig fra kulhydrat og fedt, ved at der ikke dannes depoter i kroppen. Hvis vi indtager mere protein end kroppen har brug for til opbygning, vil aminosyrerne blive forbrændt. Først skal aminogruppen dog fjernes. Det sker i leveren, hvor aminogruppen omdannes til urinstof, som udskilles med urinen. 1g protein giver 17 kJ ved forbrænding.

Navngivning

Skip to content