De polære vandopløselige hormoner som adrenalin, noradrenalin og peptidhormoner (fx insulin og glukagon) er opløst i blodplasma og transporteres frit i blodbanen og ud gennem kapillærvæggen til målcellerne.
Da de er polære, kan de ikke trænge igennem cellemembranen på målcellerne, og derfor sidder receptorerne også på målcellens overflade.
De upolære hormoner som testosteron og østrogen transporteres rundt med transportproteiner fordi de ikke kan opløses i det polære blod. Hormonerne kan trænge igennem den upolære cellemembranen til målcellerne, hvor receptorerne sidder inde i cellen.