Lys bruges i fotosyntesen, men lys er ikke bare lys. Klorofyl og carotenoider i planterne absorberer bølgelængder for blåt, rødt.
Lys og mørkeproces
Fotosyntesen er opdelt i lysprocessen og mørkeprocessen. Lysprocessen fungerer kun når der er lys til stede, mens mørkeprocessen kører uafhængigt af lys. Kort fortalt leverer lysprocessen energirige forbindelser som ATP og NADPH til mørkeprocessen (calvincyklus). Her bruges energien til at danne det energirige glukose.
Video med gennemgang af sidens indhold
Absorbtionsspektrum
Et absorbtionsspektrum for planter på land ser ud som herunder.
Planterne absorberer de røde og blå bølgelængder vha. klorofyl a og b, samt carotenoider som er et hjælpepigment, som sender elektronerne videre til klorofyl. Carotenoider er en gruppe pigmenter som fx beta-caroten, lutein og zeaxanthin, som desuden beskytter bladene.
Molekylestruktur af 3 fotopigmenter. Molekylet absorberer lysets energi. Forskellen på klorofyl a og b ses foroven markeret med en cirkel.
Det er ikke altid muligt at se hvilke pigmenter der absorberer lyset, når man laver et spektroskopi, fordi planter indeholder flere pigmenter som overlapper hinanden. Forsøg ud fra den anden figur at udpege klorofyl a og b, samt carotenoider.
Hvis man ønsker at adskille pigmenterne, kan man lave en kromatografi, hvor man sætter et stykke papir med spidsen ned i en væske med knust plante, og så lader vandet trænge op. Pigmenterne afsættes i forskellige højder.
Vand og landplanter absorberer forskelligt lys
Landplanter absorberer rødt og blåt lys, men vand absorberer også lys, og det første der forsvinder, er rødt lys. Ved 10 meter er det meste røde lys forsvundet, og er sigtbarheden lav vil det forsvinde endnu tidligere.
Derfor er rødt lys ikke tilgængeligt for planterne i søen, og så er der heller ikke grundt til at bruge ressourcer på at producere så meget klorofyl a i det røde områder med bølgelængder omkring 700 nm. I vandplanter ser vi derfor en relativ lavere andel af klorofyl a.
Hvor langt nede i vandsøjlen kan alger og bundplanter vokse?
Bundplanters udbredelse afhænger af hvor meget NettoPrimærProduktion der finder sted i gennemsnit. Om natten er den negativ, da der kun er respiration, så det er nødvendigt at de får lys nok til som minimum producere lige så meget organisk stof som de forbruger.
Fotokompensationspunktet er det sted i vandsøjlen, hvor nettoprimærproduktionen er nul, dvs. respirationen er lige sø høj som produktionen af C6H12O6 ved fotosyntesen. Hvor den dybde punkt findes, afhænger af sigtbarheden, solindstråling og tiden på dagen og året.
Det samme gælder for alger, men flere alger har flageller, så de kan bevæge sig op i lyset om dagen, og ned omkring springlaget og opsamle næringsstoffer om natten.
NettoPrimærProduktionen skal i gennemsnit være i plus for at en plante kan vokse og overleve.