Maden findeles og enzymer kan blandes med maden. Den større overflade speeder nedbrydningen op, fordi der er flere steder enzymerne kan angribe.
Planternes cellevægge er lavet af cellulose og kan ikke nedbrydes. Tænderne knuser væggene så vi kan nedbryde indholdet af plantecellerne.
Der tilsættes spyt-amylase, som kortvarigt påbegynder nedbrydningen af stivelse til først maltose og til sidst glukose.
Maven
Nedbrydningen fortsætter kortvarigt i toppen af mavesækken, indtil maden blandes med syren.
I 12-fingertarmen tilsættes bugspyt-amylase som fortsætter nedbrydningen af stivelse til maltose.
På tyndtarmens overflade sidder maltase (enzym) som nedbryder maltose til glukose (monosakkarid). Det optages i gennem tarmen og føres med blodbanen til kroppens celler. Herfra kan det oplagres som glykogen i lever og muskler eller forbrændes i respirationen.
Cellulose (fibre) er et svært at nedbryde. Vi mennesket har ikke enzymet (cellulase) til at nedbryde, så det meste fortsætter igennem systemet og ud som afføring.