Formål
Øvelsens formål er at stifte bekendtskab med en metode til at måle puls og blodtryk samt undersøge puls og blodtryk reaktion under forskellige omstændigheder.
Teori
Hjertet pumper iltet blod ud i hele kroppen. Trykket er højere i venstre hjertekammer end i aorta, for at blodet vil strømme ud i kroppen. Vi måler trykket så tæt på hjertet som muligt og det er venstre overarm.
Vi får to tal for tryk:
Systolen. Er det høje tal og viser hvor højt trykket er når hjertet trækker sig sammen. Systolens tryk er 90-120 mmHg
Diastolen er det lave tal. Det er trykket hjertet er i hvile mellem to slag. Diastolens tryk er 60-80 mmHg
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet trykker blodet ud i kroppen med. Blodtrykket er ikke konstant fordi blodet altid skal nå ud til alle dele af kroppen med ilt. Blodtrykket påvirkes derfor af om vi står, sidder eller ligger og det er højest når vi er aktive og dyrker motion. Er blodtrykket for lavt, så mangler områder i kroppen ilt. Det kan fx mærkes hvis man rejser sig hurtigt op, for så når hjertet ikke at øge trykket nok til at sende nok ilt op til hjernen. Så bliver man svimmel.
Blodtrykket øges med alderen fordi vores blodkar bliver stive, men blodtrykket kan øges yderligere ved usund livsstil med overvægt, usund mad, manglende motion, rygning og alkohol. Blodtrykket stiger, når kroppen har brug for det, og det er naturligt – det kan nå op på 180 mmHg. Men hvis blodtrykket permanent er forhøjet, så øger det risikoen for hjerteanfald og flere andre sygdomme. Hvis arterierne indsnævres på grund af aflejringer på indersiden, så mindskes den diameter som blodet skal passere. Hvis den samme mængde skal passere, så øges blodtrykket for at sende tilstrækkeligt med blod ud i kroppen.
Materialer
Blodtryksmåler (Vernier)
Fremgangsmåde
Mål det systoliske og det diastoliske blodtryk med en blodtryksmåler. Sæt båndet omkring din venstre overarm – se vejledning. Armbåndet pustes op til der ikke kan passere blod igennem arterierne, og måler på den måde hvor højt tryk der skal til for at stoppe blodet. Det er blodtrykket.
Grupperne vælger én af to forskellige øvelser:
- Mål blodtryk og puls i forskellige positioner (liggende, siddende, stående, hugstilling). link
- Mål blodtryk og puls efter 5-10 minutter på kondicykel (hallen) link
Databehandling
Gruppe a: Tegn søjlediagram der viser puls og blodtryk i de forskellige positioner.
Gruppe b: Lav to grafer der viser udviklingen af puls og blodtryk. (Lav en graf med effekt (watt) ud af x-aksen og puls/blodtryk ud af y-aksen.
- Beskriv udførelsen
- Redegør for grafen/diagrammet
- Giv en biologisk fortolkning af resultaterne.
Hver fremlæggelse forventes at vare 5-10 min.
Fremlæggelser
- Beskriv udførelsen
- Redegør for grafen/diagrammet
- Giv en biologisk fortolkning af resultaterne.
Hver fremlæggelse forventes at vare 5-10 min. Alle i gruppen skal sige noget.
Gruppe a:
Måling af puls og blodtryk i forskellige positioner
Fremgangsmåde
- Vælg en forsøgsperson.
- Forsøgspersonen ligger ned og slapper af i 5 minutter. Skab ro omkring personen. Lav herefter 2 målinger og skriv resultatet ind i skemaet.
- Forsøgspersonen sætter sig på en stol i 5 minutter med lukkede øjne og der tages endnu to målinger. Resultatet noteres i skemaet i skemaet.
- Forsøgspersonen rejser sig, og efter 2 minutter laves endnu 2 målinger.
- Nu sætter forsøgspersonen sig på hug i 2 minutter, og der tages to målinger.
Hent skema i Excel
Gruppe b: Måling af puls og blodtryk under fysisk aktivitet
Fremgangsmåde
- Vælg en forsøgsperson.
- Forsøgspersonen ligger ned og slapper af i 5 minutter. Skab ro omkring personen. Lav herefter 2 målinger og skriv resultatet ind i skemaet.
- Forsøgspersonen begynder at cykle på en lav belastning (100 watt). Efter 5 minutter foretages en måling af puls og blodtryk. Den arm der måles blodtryk på, skal være afslappet. Nu sættes belastningen op til 150 watt og efter 5 minutter foretages en ny måling af puls og blodtryk. Til sidst sættes belastningen op til 200 watt og efter 5 minutter foretages den sidste måling. Herefter gentager den anden forsøgsperson forsøget. Resultaterne noteres i skemaet og gennemsnit udregnes.
Begge forsøgspersoner kan evt. lave øvelsen samtidig.