Dannelse af kønsorganer
I de første uger af fosterets udvikling i livmoderen ses kønnet ikke. Begge køn har anlæg til ægge- og sædledere og de har to kønskirtler (gonader) som senere udvikler sig til testikler hos drengen og æggestok hos pigen. Når fosteret er ca. 6 uger gammelt udvikler de to kønskirtler sig til æggestokke hos piger, og sædlederne forsvinder. Hos drenge udvikler de to kønskirtler sig til testikler, og æggelederne forsvinder.
Det er SRY-genet på y-kromosomet der bestemmer om udviklingen går i mandlig eller kvindelig retning. Findes Y vil det blive til en dreng, fordi det Müllerske hæmstof dannes. Det får testikler, sædkanaler, bitestikler, pung og penis til at dannes. Findes stoffet ikke, udvikles æggestokke og æggeledere og senere livmoder, skede, klitoris og kønslæber. Hvis fosteret altså ikke får besked på andet, så bliver det til en pige. Er genet for det Müllerske hæmstof defekt, vil en dreng med generne XY udvikle sig til at blive en pige i en grad, at ingen kan se det i virkeligheden er en dreng. Prøv selv om du kan finde manden på det gule hold!
Kønshormoner har betydning for udvikling af de sekundære kønskarakterer hos begge køn, og for dannelsen af sæd og ægceller i testikler og ovarier (æggestok).
Mænd producerer kønshormonet testosteron i testiklerne, mens kvinder producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron i ovarierne.
Også den seksuelle tiltrækning styres af kønshormoner hos begge køn.
Fosterets udvikling af kønsorganer
De mandlige kønsorganer
Penis indeholder 3 svulmelegemer, der kan fyldes med blod og gøre penis stiv (erektion). Det er altså ikke en muskel, men funktionen kan sammenlignes med en ballon der ”pustes op” af blod, fordi en lille ringmuskel forhindrer blodet i at løbe tilbage. Rejsning er nødvendigt for at have samleje. Erektion sker naturligt flere gange om natten, og ofte om morgenen. Penis størrelse kan variere meget.
Manden er bygget til at levere sæd til befrugtning af en kvindes æg på et givent tidspunkt. Dette kræver et kompliceret samspil mellem kønsorganer, hormoner og nervesystem.
Testiklerne er primære kønsorganer, og her dannes sæd og testosteron. I løbet af fostertilstanden synker testiklerne ned i pungen. Her er temperaturen lidt lavere end kropstemperaturen, omkring 35 °C, og det er nødvendigt for, at sædceller udvikler sig normalt. I puberteten begynder dannelse af sædceller og det varer ved resten af livet. Pungen er forsynet med muskler som kan hæve testiklerne tættere på kroppen, hvis det bliver koldt, det hæver temperaturen mod kropstemperaturen på 37 grader.
Testiklerne er opbygget af ca. 300 meter sædrør, hvor der dannes sædceller. Der produceres ca. 1000 sædceller pr. sekund i testiklerne.
Ved sædafgang transporteres sæden fra bitestiklerne igennem sædlederne, forbi blærehalskirtlen (prostata) og ud igennem urinrøret (se figur til højre). Undervejs tilsætter sædblærerne en basisk væske med kulhydrater og vitaminer, og blærehalskirtlen tilfører et hvidt sekret som øger aktiviteten af sædcellerne inden deres lange rejse. En tredje ting der tilsættes undervejs er en basisk slim fra de Cowperske kirtler, og det er med til at neutralisere det sure miljø der er i urinrøret og skeden. Grunden til der er surt miljø er for at beskytte imod infektioner og det gør det sværere for fremmede mikroorganismer at slå sig ned i det sure miljø.
De tilsatte sekreter betyder at kun 1 % af en portion sæd rent faktisk er sædceller. Når en mand steriliseres for at undgå at få flere børn, så skæres sædlederne over, men der udskilles stadig sæd – blot uden sædceller.
Sædceller dannes i sædrør
Sædcellerne dannes i sædrørene. Kønsstamcellerne laver meiose, hvor de nye sædceller kun har 23 kromosomer. De færdige sædceller lagres i bitestiklerne, hvor de modnes færdigt.
I leydigcellerne dannes testosteron, som opretholder en bestemt koncentration i kroppen. Det høje niveau af testosteron giver manden en kraftigere hårvækst og muskelmasse end hos kvinder, der har et langt lavere koncentration i blodet.
Hovedet på en sædcelle indeholder 22 autosomale kromosomer + et X eller Y kromosom. Det indeholder også de enzymer, den skal bruge for at trænge ind i ægcellen, hvis den skulle være heldig at nå så langt. I midten af sædcellen findes mange mitokondrier og det fortæller os, at der sker en høj respiration og dermed dannelse af ATP, og det er energien fra ATP den bruger til at svømme med. Animation af sædcelle.
De kvindelige kønsorganer
Kvinden er bygget til at levere et befrugtningsdygtigt æg, og modtage et befrugtet æg i livmoderen i hver menstruationscyklus. Det foregår fra første menstruation til menopausen (overgangsalderen), og det kræver et endnu mere komplekst samspil mellem kønsorganer, nervesystem og hormoner.
I kvindens to æggestokke (ovarier) ligger der allerede ved fødslen 1-2 mio. umodne ægceller, men de svinder ind til ”kun” 400.000, når puberteten begynder. Det er stadig rigelige for kun ca. 400 æg vil modnes – normalt ét for hver menstruation, og kun få stykker vil befrugtes, og endnu færre ende som børn. 1,55 børn for hver kvinde i 2022 – for at være helt præcis.
Ægcellen indeholder ligesom sædcellen 22 autosomer og et kønskromosom. Hos kvinden er cellen også haploid og har 22 autosomer og et X kromosom, fordi meiosen allerede har fundet sted i fosterstadiet.
Under hver menstruation, hver måned, modnes et æg fra en af de to æggestokke (ovarier). En follikel i ovariet modnes i hver cyklus. En follikel består af ægget, men de fleste celler omkranser ægget som støtteceller, der producerer hormoner.
I takt med at folliklen vokser og modnes kommer den tættere på overfladen af ovariet, og ved ægløsning brister folliklen og ægget frigives fra ovariet og vandrer mod æggeledertragten og videre ind i æggelederen. Nu kan det befrugtes.
Siderne på æggelederen har fimrehår (cilier) og en ringformet glat muskulatur i væggene. Ved fimrehårenes bevægelser, og musklernes peristaltiske bevægelser, føres ægget frem til livmoderen, hvor det enten sætter sig fast, hvis det er befrugtet, eller fortsætter ud ved menstruation. Hvis ægget befrugtes sker det i den første 1/3 af æggelederen, så det sker tids nok til at stoppe menstruationen.
Tilbage i ovariet stopper follikelcellerne ikke udviklingen efter ægget er sendt af sted – de vokser og deler sig til en kirtel. Kirtlen begynder at producere kønshormonerne østrogen og progesteron, som den sender ud i blodbanen – follikelcellerne har nu skiftet navn til ”Det gule legeme”.
Livmoder
Livmoderen består af glat muskulatur. Glat muskulatur styres af det autonome nervesystem og er uden for viljens kontrol. Livmoderens muskelsammentrækninger har stor betydning ved menstruation og fødsel (veer), fordi sammentrækningerne kan lukke af for blødninger, så kvinden ikke mister for meget blod. Livmoderen munder ud i livmoderhalsen, der ender i skeden. Skedens sider indeholder også glat muskulatur, og her er der et surt miljø, der holder fremmede mikroorganismer væk. Skeden fodrer bakterier med kulhydratet glykogen, og bakteriernes restprodukt er mælkesyre (laktat), som gør miljøet surt. Ved at have pladsen fyldt op med harmløse bakterier, er pladsen taget, når der kommer skadelige mikroorganismer forbi. Skedens munding er omgivet af ydre og indre kønslæber. Jomfruhinden er ikke en hinde i skeden, men mere en krans med en åbning. Den lukker ikke helt til, da der skal være passage for blod og slim fra menstruationen. Den brister somme tider ved første samleje og afgiver lidt blod, men kan ofte briste før ved fx sport.