PCR - kopiering af DNA
Vi kan ikke se DNA i et mikroskop, og derfor er der brug for store mængder. I for at lave en genetisk test. fx i kriminalsager med blod eller sæprøver. PCR er en teknik som blev opfundet i 1980’erne som står for polymerase chain reaction.
Værktøjskassen består af et originalt DNA vi ønsker at opformere, en primer til at finde det sted på DNA vi er interesseret i, en DNA-polymerase til at fastsætte nukleotiderne og så et PCR-apparat som hæver og sænker temperaturen.
Metoder minder i en vis grad om DNA-sekventering, men her er det kun opformering af DNA.
Nukleotider, varmebestandige DNA-polymerase og en primer som binder sig foran det stykke DNA vi er interesseret i at opformere.
Trin 1: PCR-maskinen opvarmer DNA til 94 oC og det bryder hydrogenbindingerne langs midten af DNA’et som bliver enkeltstrenget.
Trin 2: Nu nedkøles blandingen, og ved 54 oC er det muligt for primerne at binde sig til DNA’et.
Trin 3: Temperaturen hæves til 72 oC, og den varmestabile DNA-polymerase binder nukleotiderne til dnkeltstrengen i forlængelse af primeren. I forlængelse af 3′ -enden. Vi har nu to dobbeltstrengede kopier af det originale DNA.
Processen gentages, og der dannes 4 kopier. Så 8, 16, 32 og den ekspontielle kopiering ender på ca. 1 milliard kopier efter 30 cykler. Hver cyklus tager få minutter
94 oC: DNA bryder hydrogenbindinger og bliver enkeltstrenget.
54 oC Primeren kan binde sig
72 oC: DNA-polymerasen binder nukleotiderne til DNA-strengen