Fisk kan se i mørke – sidelinjesystemet

Hvordan kan fisk kan finde føde og undgå rovdyr i de ofte mørke og mudrede vande? Svaret ligger i et af naturens mest fascinerende sansesystemer: sidelinjesystemet.

Hvad er sidelinjesystemet?

Sidelinjesystemet er en række porer og kanaler, der løber langs siderne af fiskens krop. Inde i disse kanaler sidder små sanseceller, der er ekstremt følsomme over for vibrationer og ændringer i vandtrykket. Det er lidt ligesom at have en indbygget sonar!

Hvad bruger fisk det til?

  • Find føde: Fisk kan bruge sidelinjesystemet til at opdage bytte, selv i mørke eller mudrede vande. De kan mærke de mindste bevægelser fra deres bytte.
  • Undgå rovdyr: Sidelinjesystemet gør det også muligt for fisk at opdage rovdyr på lang afstand. De kan mærke vibrationerne fra en rovdyr, der nærmer sig, og nå at flygte.
  • Kommunikation: Nogle fisk bruger deres sidelinjesystem til at kommunikere med hinanden. For eksempel kan de mærke vibrationerne fra andre fisk i stimer, når de laver bestemte bevægelser.

Alle fisk har et sidelinjesystem, og det er særligt veludviklet hos fisk, der lever i vand med lav sigtbarhed, såsom gedder. Sidelinjesystemet hjælper dem med at lokalisere deres bytte, selv når det er skjult i vandplanter eller grumset vand.

Andre fisk med veludviklet sidelinjesystem:

  • Skaller: Skaller lever ofte i store stimer og bruger sidelinjesystemet til at holde sammen og undgå rovdyr.
  • Brasen: Brasen er gode til at finde føde på bunden og bruger sidelinjesystemet til at mærke efter føde i mudderet.
  • Aborre: Aborre er aktive jægere når de er over 15 cm lange, og bruger sidelinjesystemet til at lokalisere og fange bytte.

Hvordan fungerer det

Når en fisk svømmer, eller når der er bevægelser i vandet omkring den, skaber det små trykbølger. De opfanges af sidelinjesystemet, og fiskens hjerne kan så fortolke informationen og danne et billede af, hvad der sker omkring den.

Trykbølgerne forplanter sig igennem åbningerne i siden af fiskene og registreres af de trykfølsomme celler inde i fisken. Cellerne sender et nervesignal til fisken hjerne der tolker impulserne til et billede.

Skip to content