Danske søer er dannet ved istiden og der opstår ikke nye søer i dag, og dem vi har, forsvinder helt naturligt med tiden. De stærkt eutrofe søer vil aflejre så meget slam på bunden, at processen går endnu hurtigere. Det var hvad der var ved at ske med Brabrand Sø ved Århus. Man har opgravet sediment for at udskyde tilvoksningen.
Hvorfor bliver søen ikke ren igen?
i 1980’erne reducerede man tilledningen af forurening til søerne, men man blev overrasket over at søerne ikke blev klarvandet.
Ved en lille/naturlig tilførsel af næringsstoffer falder der få alger til bunden og de fleste bliver nedbrudt.
Er søen derimod eutrof er tilførslen af slam fra døde alger så stor, at der årligt tilføres et lag slam. Det slam indeholder organisk N og fosfat.
Når man så efter årtiers forurening af en sø reducerer tilførslen af næringsstoffer oplever man at søen stadig er uklar pga. alger, og det skyldes den gamle gæld af slam som nedbrydes og frigiver næringsstoffer til vandet. Venter man længe nok vil søen blive ren igen, men det kan tage mange år. En løsning er at grave det næringsrige sediment op, som man har gjort i Brabrand sø.