Vandløbsekskursion
Formål: Sammenligne miljøtilstanden i to vandløb
I arbejder i 4-mands grupper om øvelsen og rapporten.
I skal sammenligne miljøet i 2 vandløb (se kortet i bunden af siden). Vi mødes ved hovedindgangen, og cykler ud til de to bække. Tasker kan komme i traileren.
Bagefter tager vi tilbage til KG i laboratoriet, hvor vi finder navnet på de dyr vi har fundet – sørg for at få alle navne skrevet ned, for I skal bruge dem til rapporten.
Produktet en analyse af resultaterne fra ekskursionen. I får brug for informationer fra:
- Gennemgang af øvelsen på klassen og ved vandløbet
- Detergodtatvide
- Jeres resultater fra ekskursionen
Medbring:
- Cykel (skal stå klar ved timens begyndelse)
- Blyant
- Denne vejledning – det er fint at have den på mobilen
- Analyseskemaet printet til udfyldelse af resultater
Måling af strømhastighed
Strømhastigheden har stor betydning for iltforholdene i vandløbet. En stor strømhastighed ilter vandet med luftens ilt, så stærk strøm betyder gode iltforhold. Dyr og planter er tilpasset stærk eller svag strøm.
Sådan gør I:
- Afmål 10 meter af vandløbet med målebånd
- Kast en våd kæp, æble eller andet i vandet, som er tungt men kan flyde. Tag tid på hvor lang tid det tager at drive 10 meter, og undgå at planter og grene bremser.
Mål vandføring
For at måle vandføringen skal I:
1. Måle strømhastigheden (se ovenfor).
2. Måle vandløbets dybde (i cm) og bredde (i cm). (Kun der, hvor der er vandbevægelse, altså ikke inde mellem sivene
(De 80% skyldes en randeffekt, fordi strømhastigheden ikke er den samme overalt. Division med 1000, er for at omsætte fra cm til liter). Video af udregningerne:
Noter resultatet i skemaet på sidste side.
Bestemmelse af BI5
Hvad måler vi?
Vi måler hvor meget ilt der forbruges i en vandprøve i 5 døgn.
Hvem bruger ilten?
Bakterier bruger ilt til respiration når de nedbryder organisk stof. Hvis der er meget organisk stof i vandet, som de kan spise, så vil de formere sig og bruge meget ilt. Er der lidt organisk stof vil de tilsvarende bruge mindre ilt.
Alger laver også respiration, og så længe de overlever i flasken vil de bruge ilt.
Respiration: C6H12O6 + O2 à CO2 + H2O + ATP
Sådan tages prøven
1. En plastflaske med blåt låg fyldes forsigtigt helt op til låget med vand, så der ingen luftbobler findes i flasken. Skru låget på under vandet.
2. Pak stanniol omkring flasken, så intet lys slipper ind. Sæt mærkat med: gruppe nr., klasse, og vandløbsnummer på flasken.
3. Vandprøven anbringes i mørke ved 20 grader i fem døgn.
4. Efter fem døgn måles iltindholdet og sammenlignes med værdien vi målte på ekskursionen. De to tal trækkes fra hinanden, og I har jeres BI5 værdi.
BI5 er en indirekte analyse af hvor meget organisk stof der er i vandet. Iltforbruget fortæller os om risikoen for at skabe iltsvind, for ved en høj BI5 vil ilten hurtigt blive opbrugt i vandet og skabe dårlige iltforhold for fisk og insekter i vandet. Ofte er det ikke i selve vandløbet problemerne opstår, fordi vandet bliver rørt rundt og blandet med ilt fra luften. Men når et vandløb ender i en sø, en fjord eller bare en nedre del af en å, hvor vandet bevæger sig meget langsomt, kan det skabe iltsvind. I fjorden og havet kan det desuden resultere i bundvendinger.
Lav vandløbsindeks
Ved vandløbene:
Vi indsamler smådyr, og observerer vandløbet. Det sættes i to skemaer, og resultatet bliver et tal for hvor god vandkvaliteten er.
I skal fange mindst 10 vandløbsdyr. Dyrene fanges med ketcher igennem grøden og nær bunden. Slammet skylles ud af prøven, og resten slås ned i en fotobakke med lidt vand i. Dyrene samles sammen i små plastikbøtter. Bemærk at ikke alle aflange grene er ”skidt” der kan være vårfluelarver indeni. Mærk bøtterne med gr. nr. vandløbs nr. og klasse. En bøtte fra hvert vandløb. Dyrene bestemmes hjemme på KG.
Hjemme på gymnasiet:
Første skema
Første skema: Begynd med at iagttage miljøet omkring vandløbet og kryds kun af, hvor iagttagelsen er sikker. Kryds for stærkt øget grøde og algevækst i vandløb tyder på høj forurening. I vandløb vil snavset vand, grim lugt og sort slambund ofte tyde på organisk forurening med spildevand. Der er 20 felter med dyregrupper – kryds så mange af som du har fundet, også hvis du kun har set dem i bakken.
Andet skema: Over kolonnerne til højre ser du ”Gruppetal 0-1”, ”2-5” osv. Find den rette kolonne med tallet fra første skema. Nu mangler vi kun at finde ud af, hvor langt i skal gå ned i den række.
Begynd med række 1. Har I fundet slørvinge? Hvis ikke, så gå videre til række to – har i fundet døgnfluer? Lad os sige at I har fundet to forskellige døgnfluer, og gruppetallet er 9, så vil ferskvandsindekset være ”7”. Se i bunden af skemaet hvad det betyder ”Ret god”/”Ret svagt forurenet”.
For hvert vandløb skal I krydse af i begge skemaer, dvs. 4 ark i alt. Gør det fx I ”Tegning” i Word, og indsæt det i rapporten.
Eller få det hele forklaret i en video
Aflevering
Skriv alle resultater og beregninger ind i arket for databehandling og vurder jeres resultater.
Det gøres på et særskilt analyseskema som afleveres i Lectio.
Aflever én rapport for hver arbejdsgruppe.
God arbejdslyst
KØ
Analysefaktor | Bæk nr. 1 (Nærmeste KG) | Bæk nr. 2 |
Beskriv kendetegn ved vandløb (indsæt et foto.) |
|
|
Temperatur: |
|
|
Sigtedybde cm (hvis bund kan ses, så er det = dybde) |
|
|
Vandprøve – farve |
|
|
Vandprøve – smag og lugt |
|
|
Iltindhold: (I får tallet af KØ) |
|
|
pH |
|
|
mg Nitrat/L (NO3–) |
|
|
Strømhastighed (m/s) |
|
|
Bredde | ||
Dybde | ||
BI5: | Måling før: Måling efter: BI5: | Måling før: Måling efter: BI5: |
Vandføring (L/s) (Udregnes på KG) |
|
|
Udledt nitrat på et år (Udregnes på KG) |
|
|
Vandløbsindeks for vandløbsdyr |
|
|
Du får skemaet i print, og kan hente det her.