Hvorfor opstår der iltsvind i Vejle Fjord?
Få en forklaring
Iltsvind
Der flere årsager til iltsvind, og sammenhængen er kompliceret. Hvis du leder efter én skyldig så er du kommet til det forkerte sted.
Iltsvind opstår i en kombination af organisk stof som fiskefoder, afføring og døde alger. Men også af gødning – især nitrat (kvælstof).
Om sommeren opvarmes overfladevandet af solen, og så falder massefylden. derfor vil det varme vand ligge øverst og næsten ikke blandes med det kolde bundvand. Det kræver en dyb fjord, og Vejle fjord er med sine 10-15 meter dyb nok.
I det nederste køligere vand nedbrydes døde alger og andet organisk stof af bakterierne, og de bruger ilt. Men der kommer ikke nyt ilt til fra overfladen fordi overfladevandet er adskilt af springlaget. Kun et fald i temperatur eller en storm i efteråret kan blande vandet.
Det betyder at vandet kan boble af ilt i overfladen som produceres af alger og tang, samtidig med at bunddyr dør af iltmangel ved bunden.
Forurening med organisk stof
Organisk stof på bunden spises af bakterier som bruger endnu mere ilt. Det forstærker iltsvindet.
Der er forskellige kilder til organisk stof i Vejle Fjord
–Fiskeproduktion
–Renseanlæg
–Afløb fra marker mv.
–Områder uden kloaker
–Klapning af havneslam
– Tilførsel fra Lille Bælt
Organisk stof fra renseanlæg, dambrug og havbrug
Havbrug forurener med organisk stof fra foderrester, som kan føres til med havstrømme
Dambrug opstrømst Vejle å tilfører organisk stof fra overskud af foder og nitrat fra fiskenes urin. De sidste årtier er der stillet store krav til dambrugene, så forureningen er reduceret meget.
Havbrug er store fiskebure på havet. Fiskene lever og fodres i det åbne hav, og det gør at foderrester daler ned til bunden og skaber iltsvind. Der er ikke havbrug ved Vejle Fjord, men stoffer fra havbrug kan føres ind i fjorden fra andre områder.
Renseanlæg. 1% organisk stof udledes efter rensning.
99 % organisk stof renses på renseanlæg
Renseanlæg er normalt meget effektive, men ved skybrud kan det løbe over sine bredder, og så bliver der udledt urenset spildevand blandet med regnvand. Det er ikke rent spildevand, men det indeholder alligevel organisk stof. Kun 1% organisk stof udledes efter rensning.
Når organisk stof er nedbrudt, frigives nitrat og fosfat, som kan gøde algerne og skabe nyt iltsvind.
Organisk stof fra marker og områder uden kloak
Når det regner fører vandet organisk stof med sig igennem grøfter og bække. Landbrugsjord, skråninger og nåleskove bidrager med mest. Normalt er udvaskningen mindst på jorder hvor beplantningen har stået længst, dvs. enge og skove.
Forurening med nitratkvælstof
Nitratgødning fra renseanlæg og landbrug
Kvælstofgødning som nitrat spredes på marker for at øge udbyttet, men desværre kan det ikke undgås, at en del af det ender i fjorden. Renseanlæg udleder også nitrat og det er med til at gøde algerne.
I første omgang producerer algerne ilt, og det er jo godt, men om natten bruger de ilten, og når de dør og falder til bunds rådner de og ilten opbruges.
Hvor stammer nitraten fra?
Oversigten viser tydeligt hvor udledningen af nitrat-kvælstof kommer fra. Landbruget og naturlig udvaskning fra jorden. Dertil kommer 10 tons nitratgødning fra renseanlæg.
Du kan følge udledningen på dit lokale renseanlæg her.
Vejle kommune holder nøje øje med udvaskningen af nitrat. Især til Vejle Fjord, fordi den er så følsom overfor forurening.
Der bliver hvert år gjort tiltag for at nedbringe udledningen, og det går den rigtige vej.
På https://www.vejlespildevand.dk/dit-spildevand/overloeb/ kan du finde de seneste tal.
Overløb
Overløb sker når renseanlægget ikke kan følge med, Det sker især ved skybrud hvor der kommer så store mængder vand, at man må lade vandet løbe delvist urenset ud i fjorden. Ved store vandmængder sendes vandet også hurtigere igennem renseanlægget med dårligere rensning til følge.
I 2023 bidrog overløb kun med 0,7 %, og som det ses i tabellen er anlæggene (2010-2023) er bedre til at tage store vandmængder. Læg mærke til den blå graf, som viser nedbør – det er ofte her overløbet finder sted. Du kan finde de seneste tal her.
Men hvem er så skyldig?
Et underdimensioneret renseanlæg?
For meget eller forkert brug af gødning på markerne?
Ugunstige havstrømme, som leder næringsstoffer til fjorden, eller regnfuld vinter, som har udvasket nitrat for markerne ud i fjorden?
Får vi oven i det en varm ikke-blæsende sommer, så har vi opskriften på et iltsvind.
Ideer til hvad vi kan gøre
Mange ting kan gøres for at gøre vandmiljøet bedre. Det oplagte er at nedbring udledningen af gødningsstoffer og organisk stof, men der er flere muligheder.
Nedbring udledning af nitrat og organisk stof
Dække organisk stof på bunden med en sanddyne
Udplantning af ålegræs
Etablering af stenrev
Muslingeanlæg kan også fjerne en del af forureningen
Forklaring på de tre figurer herunder
Etablering af en sanddyne
Ved at lægge en sanddyne over det organiske stof på bunden modvirker vi iltsvind. Det giver bedre forhold for at ålegræs kan etablere sig.
Ålegræs ilter bunden, giver skjul for muslinger som filtrerer vandet for alger og giver et rigt dyreliv. Tidligere var Vejle Fjord rig på ålegræs, og man prøver at plante nyt igen.
Et stenrev giver mulighed for at blåmuslinger han sætte sig fast og filtrere vandet. De æder algerne og gør vandet klart. Klart vand giver lyset mulighed for at nå længere ned og det gør det muligt for ålegræs at vokse. Det er også levested for en lang række bunddyr som ikke findes på en mudret bund og det giver mad til fisk.
Dyrkning af blåmuslinger på liner. De renser vandet for alger og skaber klarere vand. Når de fjernes, så fjernes også næringsstoffer fra fjorden.
Lokalt under anlæggene er miljøforholdene dog ikke så gode pga. affaldsstoffer fra muslingerne. Men man skal tage med i regnestykket at det er en miljøbelastning som allerede findes i fjorden.